CFO

Til international virksomhed

Brænder du for ansvar, udfordringer og udvikling?    

Som CFO hos HSA Systems A/S kan du se frem til en spændende rejse, hvor du i tæt samarbejde med den nytiltrådte CEO, skal udvikle virksomhedens processer, systemer og rapportering, så det administrative set-up understøtter den solide forretning, som ejerne har bygget op.

HSA Systems er allerede en succesfuld teknologi- og produktionsvirksomhed, hvor innovativ produktudvikling og markedsbearbejdning har været vejen til international ekspansion. Fundamentet er lagt for yderligere vækst og professionalisering og med en ambitiøs ejerkreds, professionel bestyrelse og ny CEO, er vejen banet for at tage næste skridt – hvor udvikling af en proaktiv økonomifunktion med solide processer og systemer, som understøtter forretningen, er højt prioriteret.

Din vigtigste opgave som CFO er naturligvis, at sikre stabil drift og retvisende rapportering og med en økonomifunktion, der p.t. består af to medarbejdere, skal du forvente, at du fortsat bliver en aktiv nøglespiller når det gælder operationelle opgaver i relation til månedslukning, rapportering, løbende analyser og myndighedskontakt.

Blandt udviklingsopgaverne bliver det dit ansvar at stå i spidsen for en fuld udrulning og integration af virksomhedens ERP-system, samt at etablere en controlling-funktion, som understøtter produktions- og udviklingsfunktionen med analyser og nøgletal. Ikke mindst får du en central rolle som sparringspartner for CEO’en, ejerne og bestyrelsen omkring koncernens økonomi og processer.

Der er med andre ord tale om et ansvar, hvor din hverdag kommer til at veksle mellem det strategiske, taktiske og operationelle niveau – og hvor du hele tiden er helt tæt på beslutningerne, hvad enten disse er på virksomheds- eller funktionsniveau.


Stærk økonom med ambition om en personlig og faglig udviklingsrejse   

Du er en stærk økonom, og du har ambition om, at udvikle dig fagligt og personligt i en virksomhed, hvor kompleksiteten af de opgaver som du har ansvar for, vil udvikle sig i takt med virksomhedens vækst og din erfaring.

Du har måske allerede det fulde ansvar for økonomifunktionen i en produktionsvirksomhed med den kompleksitet og de mangesidede opgaver, som dette indebærer. Men du kan også have opbygget din erfaring som seniorcontroller eller økonomichef i en større koncern, hvor kompleksiteten især har ligget i samspillet mellem selskaber og den medfølgende rapportering.

Dit regnskabsfaglige fundament stammer fra en tidlig karriere i revision, hvor du har opbygget stærke kompetencer indenfor regnskab, rapportering og analyser.

Uddannelsesmæssigt har du en baggrund som cand.merc. eller tilsvarende niveau.

Du byder ind med en struktureret og metodisk tilgang til de daglige økonomiopgaver, og du favner så bredt, at du også kan prioritere de opgaver, som kræver, at du sammen med CEO’en, ejerne og bestyrelsen sætter dig op i helikopteren for at se længere frem, når det gælder virksomhedens organisering og processer.

Du er vant til at arbejde med lovgivning og myndigheder, og du vil glæde dig til at arbejde i et internationalt miljø med flere udenlandske datterselskaber, hvilket naturligvis også kræver, at du behersker engelsk på forretningsniveau.


Du får mulighed for at udvikle dig sammen med virksomheden

Du tilbydes en meget spændende opgave, hvor du som del af virksomhedens strategiske ledelse og som specialist på dit felt, får en nøglerolle i at udvikle virksomheden, der allerede indtager en stærk position på et internationalt nichemarked i vækst. Du får mulighed for at bruge al din viden og erfaring ikke blot indenfor det økonomiske område, men tillige i forhold til at udvikle virksomhedens processer og organisering. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en erfaren CEO og en professionel bestyrelse, som kender til de udfordringer og muligheder, som en virksomhed med HSA Systems’ dna indebærer.

Har du de rette forudsætninger, og har du ambition om at få det fulde ansvar for økonomifunktionen i et set-up, hvor det handler om at udvikle en mellemstor international teknologivirksomhed til næste niveau, hører vi gerne fra dig.

Kontakt Jesper Nielsen eller Pernille Lærke Iversen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense S.



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk

Pernille Lærke Iversen
Kontakt Pernille Lærke Iversen
Mobil: +45 2887 2115
E-mail: pli@peoplelink.dk