Business Developer

Udvikling og eksekvering af salget i et internationalt setup

Salg af kvalitetsprodukter på internationale markeder

I rollen som Business Developer vil du bidrage til at opbygge og vedligeholde stærke relationer med kunder og distributører i ind- og udland. Virksomheden producerer og leverer kvalitetsprodukter til en bred vifte af brancher, hvor især industrielle virksomheder er den primære målgruppe. Produktet er, trods dets relative simple funktionalitet, et kritisk element for kunden i at opretholde en kontinuerlig drift og et højt kvalitetsniveau.

Du bliver involveret i en eksisterende kundeportefølje, bestående af kunder inden for mange forskellige brancher, herunder byggeri, landbrug, energi og produktion. Derudover indgår du i samarbejdet med virksomhedens distributører i flere lande. Dit primære ansvar er at vedligeholde og udvikle stærke relationer med virksomhedens kunder, hvilket du gør ved hjælp af behovsafdækning, forventningsafstemning, løbende dialog og, ikke mindst, ved at sikre leveringen af det aftalte produkt indenfor de aftalte rammer.

Udover det direkte arbejde med kunder, vil du få til opgave at forbedre virksomhedens digitale salgskanaler og online tilstedeværelse, herunder hjemmeside, SoMe og anden digital markedsføring.

Salgsteamet i virksomheden består af salgsdirektøren, to salgssupportere og dig. Derfor har du også en bred vifte af andre salgsrelaterede opgaver. Du vil blandt andet blive involveret i arbejdet med at identificere og udvikle nye kunder. Du vil også bidrage med support til den daglige ordrehåndtering, besvare kundehenvendelser samt medvirke til at udvikle de interne salgsprocesser og systemer.

Du skal forvente 10-30 rejsedage om året i denne stilling. Rejserne er typisk i forbindelse med besøg hos internationale kunder og samarbejdspartnere samt deltagelse på diverse messer.


International salgsprofil med sans for digital forretningsudvikling

Et godt udgangspunkt for at blive en succes i denne rolle er din uddannelsesmæssige baggrund inden for forretningsudvikling, international business og/eller digitalisering på bachelor-niveau eller lignende, kombineret med et par års erfaring med salg eller markedsføring. Du taler flydende dansk og engelsk, og kan du begå dig på andre europæiske hovedsprog, vil det være en fordel.

Vigtigst er dog din positive og servicemindede indstilling, din evne til at skabe tillidsfulde kunderelationer og dit analytiske mindset. Du har en værdibaseret tilgang, hvilket betyder, at du behandler kunder med respekt, integritet og ærlighed.

Du er en holdspiller, der nyder samspillet og samarbejdet i et team. Du er dog også i stand til at arbejde selvstændigt og holde dig på sporet og motiveret i tider, hvor du på egen hånd repræsenterer virksomheden overfor kunderne.


Vær med til at gøre en forskel samtidig med du udvikler dig fagligt

I denne stilling bliver du en værdsat kollega og medarbejder i en virksomhed, der hilser ideer, nye perspektiver og videndeling velkommen. Derfor er denne stilling også en mulighed for at gøre en betydelig forskel i en i forvejen succesfuld virksomhed. Samtidig er det en mulighed for at tilegne dig en masse ny viden og udvikle dine kompetencer inden for salg, marketing og forretningsudvikling.

Du bliver en del af en mindre men yderst professionel virksomhed, der ikke går på kompromis med kvalitet og service.

Lyder dette som den rette stilling for det, så kontakt Mikkel Nielsen hos PeopleLink på 4031 8113 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig!



Geografi: Hovedstadsområdet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Hovedstadsområdet



Vil du vide mere?

Mikkel Nielsen
Kontakt Mikkel Nielsen
Mobil: +45 40 31 81 13
E-mail: mn@peoplelink.dk