Teknisk designer til maritime fartøjer

Odense Maritime Technology A/S er et af landets stærkeste specialistkonsulenthuse med viden indenfor alle discipliner, der indgår i design og bygning af de mest effektive skibe til både flåden og civile formål. Odense Maritime Technology A/S vil de kommende år, i tæt samarbejde med andre førende internationale teknologivirksomheder, indtage en central rolle i løsningen af mindst to vigtige samfundsopgaver: Udvikling og bygning af nye flådefartøjer, som vil bidrage til Danmarks sikkerhed, og klimavenlige færger, der vil understøtte den regionale mobilitet.
Design af fremtidens miljøvenlige færger og avancerede flådeskibe
Vil du være med til at tegne fremtidens maritime fartøjer? Vil du bruge din erfaring som teknisk designer fra stålkonstruktioner eller procesindustrien i den maritime industri, i et alsidigt job med faglig fordybelse og en bred kontaktflade? Så er du måske vores nye teknisk designer til vores kontor i enten København eller Odense.
Du vil i rollen som teknisk designer være ansvarlig for at udarbejde diagrammer og tegne stålkonstruktioner, og din fornemmeste opgave vil være at assistere dine kolleger i de forskellige afdelinger.
Som teknisk designer vil du opleve en stor variation af opgaver, som bl.a. vil omfatte:
-
Udarbejdelse af tegninger og diagrammer
-
Udførelse af 2D og 3D dokumentering af marinedesign inden for stålstruktur, el, maskin og udrustning
-
Udførelse af 3D CAD modellering af stålstruktur, el, maskin og udrustning
-
Kvalitetssikring af tegninger og 3D CAD modeller
Teknisk designer med erfaring eller interesse for den maritime industri
Du har erfaring med at tegne stålkonstruktioner, enten fra den maritime industri eller fra procesindustrien, og du har en god forståelse for marinedesign. Har du ikke lignende erfaring, ser vi gerne, at du har interesse for den maritime industri og kan se dig selv prøve kræfter af og omsætte din erfaring i branchen.
Blandt dine vigtigste kompetencer og interesseområder indgår følgende:
-
Du kan læse og tegne diagrammer
-
Du er fortrolig med at tegne i 2D og 3D
-
Du er serviceminded og trives i et tværfagligt og dynamisk miljø
-
Du er vant til at arbejde efter standarder og normer, og du motiveres af samspil mellem flere forskellige fagdiscipliner på tværs af afdelinger
En moderne virksomhed med fleksibilitet og fokus på faglig udvikling
Du tilbydes et spændende og udviklende job, hvor du bliver en del af et specialistmiljø, hvor alle stræber efter at være på forkant med udviklingen og levere world class skibsdesign. Samtidig bliver du del af en organisation med korte beslutningsveje og en kultur, hvor godt kollegialt samarbejde går hånd i hånd med høj faglig ambition og en moderne tilrettelæggelse af hverdagen. Du vil få base på et af vores centralt beliggende kontorer i enten København eller Odense.
Processen
OMT samarbejder med konsulentvirksomhederne Copenhagen Search Partners og PeopleLink om rekrutteringsprocessen. Er du nysgerrig efter at høre mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til os. Er du interesseret i at arbejde på kontoret i København, bedes du ringe til Niels Henrik Findsen på tlf. 2888 8971 eller Emilie Thrane på tlf. 5388 8973. Er du interesseret i at arbejde på kontoret i Odense, bedes du ringe til Jesper Nielsen eller Marie Nørgaard på tlf. 6610 2015.
For at søge stillingen i København: Klik her
For at søge stillingen i Odense: Klik her
Geografi: Flere steder
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense/København
Vil du vide mere?
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk
Kontakt Marie Nørgaard
Mobil: +45 2845 2015
E-mail: man@peoplelink.dk
Niels Henrik Findsen
Mobil: +45 2888 8971
E-mail: nhf@cspartners.dk
Emilie Thrane
Mobil: +45 5354 0008
E-mail: emt@cspartners.dk