Projektingeniør

Styring af egne projekter inden for vand- og fjernvarmeforsyning

Vil du være med til at gøre en forskel for klima og miljø ved at bidrage til bæredygtige og langsigtede forsyningsløsninger?

I jobbet som projektingeniør kan du se frem til en bred teknisk rolle med selvstændig styring af projekter i samarbejde med interne og eksterne sparringspartnere. Du bliver en del af plan- og projektafdelingen med 6 andre dygtige kolleger.
 

Styring af mindre projekter inden for vand- og fjernvarmeforsyning

Dit primære arbejdsområde bliver inden for vand- og fjernevarmeforsyning. Du bliver ansvarlig for at styre og gennemføre egne projekter og opgaver, fra opstart til overdragelse til driften.

Din rolle i forbindelse med projekterne bliver at koordinere opgaverne fra projektering og udbud til udførelse, tilsyn, økonomi og aflevering. Dine primære arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Projektering, udbud og tilsyn af anlægsprojekter samt mindre tekniske anlæg

  • Planlægning og styring af driftsopgaver

  • Tæt kommunikation med myndigheder, kunder, leverandører, entreprenører m.fl.

  • Myndighedsbehandling i samarbejde med rådgivere

  • Økonomiopfølgning, herunder opdatering af anlægsbudgetter

Din base bliver på kontoret i Kerteminde, hvor du får et tæt samarbejde med dine kolleger på tværs af flere afdelinger.
 

Erfaring med tekniske projekter inden for forsyning eller på vej ud i karrieren

Hvorvidt du kommer med erfaring fra forsyningsbranchen er ikke så afgørende. Det vigtigste er, at du er motiveret af at drive dine egne tekniske projekter og nysgerrig på, hvordan du bedst kan bidrage til dem.

Din uddannelsesmæssige baggrund er formentlig maskinmester eller ingeniør, men en anden teknisk uddannelse og erfaring, der matcher jobbet, kan bestemt også være relevant.

Du brænder for at skabe et godt samarbejde med folk omkring dig, og du sætter en ære i at yde en god service og et højt kvalitetsniveau over for kunder og samarbejdspartnere. Du er desuden socialt anlagt og ønsker at indgå i en virksomhed, hvor åbenhed og hjælpsomhed vægtes højt.

Du er godt bekendt med de mest gængse IT-systemer, herunder især MS Office. Og så har du kørekort (B) og kan stille egen bil til rådighed.
 

En selvstændig rolle med gode udviklingsmuligheder i en nærværende virksomhed

Stillingen her er en selvstændig rolle med gode udviklingsmuligheder, hvor du kan præge dine projekter fra start til slut og med en høj grad af frihed til at planlægge din egen arbejdsdag.

Du bliver del af en virksomhed, som vægter et godt arbejdsmiljø, trivsel og ordnede forhold for medarbejderne højt.

Læs mere på www.kertemindeforsyning.dk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mikkel Nielsen hos PeopleLink på 4031 8113 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Kerteminde



Vil du vide mere?

Mikkel Nielsen
Kontakt Mikkel Nielsen
Mobil: +45 40 31 81 13
E-mail: mn@peoplelink.dk