Produktionschef

Driftsledelse og procesoptimering

Ansvar for ledelse af plastproduktionen

Plus Pack er i dag en af Europas førende inden for udvikling og fremstilling af innovative og bæredygtige aluminium- og plastemballageløsninger til friske fødevarer. Virksomheden har produktion i Danmark og Belgien og leverer emballage-løsninger til kunder i mere end 50 lande. I Danmark produceres både plast- og aluminiumsemballager. Du får ansvaret for ledelse af plastproduktionen, som omfatter ca. 50 timelønnede produktionsmedarbejdere. Der er et antal timelønnede kolleger med teamlederansvar, som koordinerer den daglige drift.

Som produktionschef får du et meget tæt samarbejde med dine produktionschef-kolleger i Danmark og Belgien, men også med kolleger i de øvrige dele af værdikæden – især planlægning, indkøb, lager, vedligehold og projektledelsen.

Plus Pack er serieproducerende, og et vigtigt fokusområde er optimering af og fleksibilitet i seriestørrelser, omstillinger og tekniske kapabiliteter. Som led i virksomhedens vækstambitioner er der behov for at sætte fokus på yderligere udvikling af produktionen og på optimering af processer. Du får en central rolle i at identificere udviklingspotentialer i produktionen, og ikke mindst at initiere og eksekvere på optimeringsprojekter.

Dine hovedansvarsområder omfatter desuden:

  • Ledelse, motivation og udvikling af medarbejdere i plastproduktionen

  • Kapacitets- og bemandingsplanlægning

  • Opfølgning på produktionen og mål

  • Bidrage med værktøj og metoder til procesoptimering

  • Initiering og eksekvering af optimeringsprojekter

Arbejdsstedet er virksomhedens hovedkontor i Odense.


Operationel produktionschef med fokus på driftsledelse og procesoptimering

Du har formentlig en uddannelsesmæssig baggrund som produktionsingeniør eller lignende produktionsrelateret uddannelse, og du har erfaring med ledelse af produktionsmedarbejdere – gerne i en serieproducerende virksomhed. Har du derudover erfaring med plastproduktion er det et plus, men ikke et krav.

Du har ikke nødvendigvis haft ansvaret for proces- og produktionsoptimering, men du har erfaring med optimeringsprojekter fra en virksomhed, som arbejder systematisk med løbende forbedringer af processer og produktionsmetoder – og du kender værktøjerne.

Samtidig er du en troværdig og kommunikerende leder af timelønnede medarbejdere, som formår at engagere og involvere dine medarbejdere og interessenter i forandringsarbejdet. Du trives med både daglige og praktiske ledelsesopgaver samt den videre udvikling. Det er især afgørende, at du er eksekverende, vedholdende og har et konkurrencegen, der gør, at du ikke giver op, før du og dit team er i mål.


Bliv en del af en innovativ, international emballagevirksomhed

Du bliver en del af en spændende, international virksomhed, som har en unik position på markedet for fødevareemballage. Virksomheden udvikler og producerer et af de største og bredeste produktprogrammer inden for fødevareemballage til hele det europæiske marked.

Du får mulighed for at bringe dine ledelsesmæssige kompetencer og optimeringsværktøjer i spil i et miljø, der er kendetegnet ved høj ambition, en stærk faglighed og stolthed. Samtidig får du gode muligheder for at sætte dit fingeraftryk på virksomhedens produktionsset-up og videre succes. Det tætte samspil med dine kolleger på tværs i værdikæden vil give dig både læring og plads til at bidrage.  

Lyder dette som dit næste karriereskridt? Så send os din ansøgning via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale. Du kan læse mere om virksomheden på www.pluspack.com, eller kontakte Nancy Lohmann hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger. Vi ser frem til at høre fra dig!

 



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense S.



Vil du vide mere?

Nancy Lohmann
Kontakt Nancy Lohmann
Mobil: +45 53 38 41 91
E-mail: nl@peoplelink.dk