Økonomimedarbejder

Arbejdssted i Kirkeby eller Rudkøbing

Dencam Composite udvikler og producerer støbeforme til bl.a. verdens største møllevinger, og kunderne tæller de største aktører inden for vindindustrien. Virksomheden spiller derigennem en vigtig rolle i den grønne agenda. På baggrund af en stigende efterspørgsel efter Dencams kompetencer er virksomheden i kraftig udvikling, og med fyldte ordrebøger udvides medarbejderstaben i både Rudkøbing og i Kirkeby.


Alsidig hverdag med opgaver indenfor bogholderi og lønadministration
Du får en central rolle i den administrative del af virksomheden, hvor du i tæt samarbejde med dine 2 kompetente kolleger i økonomiafdelingen – og med direkte reference til den Adm. direktør – kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for økonomi- og bogholderifunktionen. Med en stab på mere end 200 timelønnede medarbejdere udgør lønadministrationen en væsentlig del af afdelingens opgaver, og det er hensigten at du på sigt vil tage en væsentlig del af ansvaret for denne opgave.

Arbejdsopgaverne indbefatter blandt andet:

  • Bogføring (kreditorer/debitorer)

  • Deltagelse i rapportering til ejere/direktion

  • Kontakt til virksomhedens interne vikarbureau

  • HR-administrative opgaver, herunder løn, overenskomster, kontrakter og timeregistrering

  • Supportere produktionslederne

Du træder ind i et job med stor selvstændighed, og bliver en del af et selvkørende team, hvor det forventes, at du kan arbejde proaktivt samt ansvarsbevidst inden for et bredt spektrum af opgaver.


Kompetent økonomiprofil med sans for detaljen

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for bogholderi, administration eller økonomi, og at du allerede har gjort dig erfaringer fra lignende stillinger i andre produktionsvirksomheder.

Har du allerede erfaring med lønadministration og håndtering af industriens overenskomster vil det være en stor fordel. Det er imidlertid ikke et krav men ligeledes en stor fordel, at du ser det, som en naturlig udvikling af dine kompetencer, at bevæge dig ind på det HR administrative område.

Som person er du detaljeorienteret, men formår samtidig at bevare overblikket, og kan derved varetage en bred vifte af opgaver. Du har en proaktiv og effektiv tilgang til opgaverne, der gør at du trives i en dynamisk og til tider travl hverdag. Du værdsætter at arbejde selvstændigt og at tage ansvar for dine egne opgaver, og du vil se frem til, at kunne planlægge din egen arbejdsdag i samarbejde med de andre i økonomiafdelingen.

Du bruger som første valg altid virksomhedens IT-systemer til at skabe overblik og effektivitet i hverdagen, og du har som nævnt gerne erfaring med gængse lønsystemer.

Da Dencam opererer i et internationalt miljø, er det en forudsætning, at du uproblematisk begår dig på engelsk i både skrift og tale.


En virksomhed med høje ambitioner – men stadig med plads til livet

Dencam har lokationer i Rudkøbing, Faaborg og Kirkeby, hvor du som udgangspunkt vil have arbejdssted på sidstnævnte. Du vil her træde ind i en organisation med en flad struktur, hvor du har en bred kontaktflade til de forskellige afdelinger.

Virksomheden regnes blandt branchens dygtigste, og du vil få kompetente samt passionerede kolleger at sparre med, og hermed optimale rammer til at udvikle dig både fagligt og personligt. Du vil mærke en arbejdskultur, hvor du bliver vist tillid såvel som hjælpsomhed, og hvor det prioriteres, at der skal være plads til livet ved siden af arbejdet.

Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 66102015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Kirkeby eller Rudkøbing



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk