Erfaren erhvervsrådgiver, Odense

Bliv en del af et team i udvikling

Fynske Bank er inde i en særdeles positiv udvikling. Nye kunder finder vej til banken, og derfor søges en dygtig og erfaren erhvervsrådgiver til afdelingen i Odense. Har du lyst til at være med på holdet i en bank med korte beslutningsveje og stor selvstændighed, så lad os høre fra dig.

Afdelingen i Odense er beliggende i centrum og består af 18 passionerede og kompetente medarbejdere, hvor du bliver en del af erhvervsteamet på 10 kolleger. Der er et godt fællesskab, højt til loftet og fleksible rammer.


Om jobbet

Du bliver primær rådgiver for din egen kundeportefølje. Herudover formår du, i samarbejde med dine kolleger i afdelingen, at udbygge porteføljen af erhvervskunder ved at opsøge og tiltrække virksomheder fra afdelingens markedsområde.

Med udgangspunkt i bankens unikke rådgivningskoncept giver du kunderne kvalificeret sparring og rådgivning, der resulterer i gode, behovsorienterede løsninger.

Det forventes, at du:

  • har en relevant teoretisk baggrund og erfaring med rådgivning af erhvervskunder

  • er kreditmæssig stærk

  • dyrker godt købmandskab – finder løsninger, der skaber værdi for både kunden og for banken

  • er udadvendt, har et godt netværk og er god til at bygge relationer samt deltage i netværksarbejde

  • er selvkørende og initiativrig, samtidig med at du er en holdspiller

  • har godt humør og gå-på-mod


Kort om Fynske Bank

Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier:

  • Troværdighed

  • Nærvær

  • Købmandskab

  • Fremsyn.

Værdierne leves i hverdagen, og i praksis betyder det, at der er korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil. Banken sætter en ære i at være tilgængelig og tæt på sine kunder, og dens pejlemærke er en forretningsmæssig vækststrategi.


Ansøgning

Du kan få yderligere information om jobbet ved at kontakte filialdirektør Michael Sabro-Lippert på tlf. 66612410 / mobil 30160620 eller Lene Høgh Mølholm hos PeopleLink på 42363975. Send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Samtaler holdes løbende.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk