Category Manager
Spend på trecifret millionbeløb - midt i den grønne omstilling

Dencam Composite udvikler og producerer støbeforme til bl.a. verdens største møllevinger, og kunderne tæller de største aktører inden for vindindustrien. Virksomheden spiller derigennem en vigtig rolle i den grønne omstilling og for sine kunder. Som følge af en stigende efterspørgsel efter Dencams kompetencer er virksomheden i kraftig udvikling, og med fyldte ordrebøger udvides medarbejderstaben i både Rudkøbing og i Kirkeby.
Indkøb af råvarer og tekniske komponenter
Da indkøbte råvarer og komponenter og services udgør en stor del af prisen på det færdige produkt, har du sammen med det øvrige team i indkøbsafdelingen stor indflydelse på virksomhedens resultat - og dermed langsigtede konkurrencekraft. Du kommer til at referere til Procurement Manager, og sammen bliver det jeres opgave at udvikle en professionel og datadrevet indkøbsfunktion, der understøtter den vækst, som Dencam vil opleve de kommende år.
Der er tale om et marked med få spillere på kundesiden og - for flere varekategoriers vedkommende - også på indkøbssiden. Det er derfor afgørende, at du formår at bygge samarbejdet med virksomhedens nøgleleverandører på gensidig tillid og respekt.
Dine hovedopgaver bliver på baggrund af den BOM, som genereres i product management, og forecast fra salget at forhandle rammeaftaler, som du selv og de tre danske sites kan benytte i det løbende afkald af varer fra leverandørerne i ind- og udland.
Som professionel indkøber ved du, at data og klare specifikationer og rammeaftaler er nøglen til at få den bedste performance fra sine leverandører. Der ligger derfor en opgave i at samle data, udarbejde et solidt udbudsmateriale og på baggrund heraf alene eller sammen med Procurement Manager gennemføre forhandlinger.
For nogle kategorier vil der tillige være behov for at afsøge markedet for alternative leverandører for at opnå mindre sårbarhed gennem second source.
Da Dencam ikke er en stor organisation, indgår du naturligt i det daglige samarbejde med både leverandører og kolleger i Dencam.
Erfaring med category management fra en professionel, industriel indkøbsfunktion
Du kommer sikkert med et par års erfaring fra en professionel, teknisk indkøbsfunktion - f.eks. indenfor robot, vind eller anden industriel produktion, hvor sikkerhed, kvalitet, forsyningssikkerhed og kontinuerligt fokus på de samlede omkostninger har dit primære fokus.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være kommerciel eller teknisk, det vigtigste er, at du især bygger dine resultater på godt købmandskab og en evne til at blive en foretrukket kunde hos dine leverandører.
Leverandører og kolleger ved, at det, du siger, bygger på data og kvalificerede estimater, og du er tilstrækkelig teknisk til, at du kan tage en relevant diskussion med kolleger fra udvikling og produktion - uden at det forventes, at du er ekspert.
Da Dencam opererer i et internationalt miljø, er det en forudsætning, at du uproblematisk begår dig på engelsk i både skrift og tale.
En virksomhed med høje ambitioner og plads til personlig og faglig udvikling
Dencam har lokationer i Rudkøbing, Faaborg og Kirkeby, og som udgangspunkt vil du have arbejdssted i Rudkøbing i hvert tilfælde 2-3 dage om ugen. Du vil træde ind i en organisation med en flad struktur, hvor du hurtigt opdager, at de, der har forudsætningerne og som griber opgaverne, også hurtigt får ansvar for disse.
Virksomheden regnes blandt branchens dygtigste, og du vil få kompetente samt passionerede kolleger at sparre med og hermed optimale rammer til at udvikle dig både fagligt og personligt. Du vil opleve en arbejdskultur, hvor du bliver vist tillid såvel som hjælpsomhed. Her går høje ambitioner hånd i hånd med en bevidsthed om, at mennesker med et liv i balance leverer de bedste resultater.
Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.
Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Rudkøbing
Vil du vide mere?
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk