Head of Business Controlling
Central lederfunktion i ambitiøs designvirksomhed

Carl Hansen & Søn har i over 100 år fremstillet og solgt møbler skabt af nogle af tidens mest anerkendte møbeldesignere. Med en lang historie og et gennemgående fokus på kvalitet og æstetik anses virksomheden i dag som værende en af de største danske producenter af designmøbler – en succes som i de seneste årtier er blevet udbredt til det globale marked.
Virksomheden søger netop nu en analytisk og forretningsorienteret økonomiprofil, der kan varetage rollen som Head of Business Controlling på hovedkontoret i Gelsted. Du og dit team er en væsentlig økonomisk sparringspartner for virksomhedens mange afdelingsledere og områdeansvarlige, og du kan derfor se frem til en indflydelsesrig, dynamisk hverdag. Desuden er her en mulighed for at dygtiggøre sig fagligt og ledelsesmæssigt - både for den erfarne såvel som den aspirerende leder.
Controlling og optimering på tværs af organisationen – med dagligt ledelsesansvar
Du vil som Head of Business Controlling være daglig leder for to kompetente controllere og vil sidde i direkte reference til virksomhedens CFO. Sammen udgør I Business Controlling, hvor du som leder forventes at tage del i de daglige opgaver. I tillæg til ledelse indebærer rollen derfor, at du i høj grad bringer din egen økonomiske faglighed og forretningsmæssige forståelse i spil.
Et af de primære ansvarsområder for Business Controlling indbefatter at udføre produktionscontrolling i organisationens forskellige afdelinger, og her spiller teamet en vigtig rolle i at analysere afvigelser og identificere potentielle indsatsområder.
Business Controlling udarbejder desuden forecasts på baggrund af organisationens historik samt tendenser, som blandt andet har indvirkning på prisfastsættelsen af nye produkter, hvilket du ligeledes vil tage del i. Du vil have en finger i jorden på det meste af virksomhedens Supply Chain og vil derfor medvirke til udarbejdelsen af dens samlede årlige budgetlægning.
Ud over den daglige kontakt til dine kolleger på hovedkontoret i Danmark vil du også være i tæt berøring med virksomhedens forskellige internationale afdelinger, hvor du blandt andet vil stå for at foretage løbende performanceopfølgning med de lokale salgsansvarlige.
Business Controlling har ligeledes en opgave i løbende at identificere de vigtigste ESG-områder samt få implementeret systemerne og processerne til opsamling og controlling af de relevante nøgletal til rapportering.
Erfaren Business Controller med BI-interesse og motivation for ledelse
Vi forestiller os, at du er økonomiuddannet på kandidat- eller HD-niveau og desuden allerede har solid erfaring med produktions-/business controlling. Derudover foretrækker vi, at du har ledelseserfaring. Dette er dog ikke et krav, det vigtigste er, at du er motiveret for at lede og engagere mennesker.
Du har generelt flair for diverse IT-programmer og har erfaring med ét eller flere ERP- og BI-systemer. Derudover er du rutineret i brugen af Excel, som spiller en central rolle i din hverdag. På grund af din internationale berøringsflade, både internt og eksternt, er det essentielt, at du kan begå dig ubesværet på engelsk i både skrift og tale.
Du er naturligt nysgerrig med lyst til at forstå de mange forskellige processer i virksomheden, og du har en analytisk tankegang, der gør, at du evner at finde processernes til tider komplekse sammenhænge. Du er motiveret for at undersøge forskellige optimerings- og effektiviseringsmuligheder samt at kommunikere disse til diverse interessenter, herunder ledelsen.
Du formår desuden at kunne forholde dig detaljeret til de økonomiske nøgletal, samtidig med at du bevarer det holistiske forretningsmæssige overblik, og du kan derved varetage en bred vifte af controlleropgaver. Din arbejdstilgang er proaktiv såvel som ansvarsbevidst, og du kan tilgå opgaver både selvstændigt samt i tæt samarbejde med kolleger og interessenter.
Sidst men ikke mindst søges en profil, der kan indgå i en dynamisk hverdag, og som kan forholde sig fleksibelt og omstillingsparat til diverse opgaver og udfordringer.
Familiære værdier i et professionelt og inspirerende miljø
Din dagligdag er på hovedkontoret i Gelsted, hvor dit arbejdsmiljø er æstetisk indrettet med Carl Hansen & Søns egenproducerede designklassikere, som skaber en inspirerende atmosfære.
Du vil opleve en professionel virksomhed, der trods sin store internationale succes og organisatoriske størrelse har en nærværende kultur med et familiært værdisæt. Derudover er diverse personalegoder højt prioriteret, såsom den meget værdsatte kantineordning, træningsfaciliteter, massageordning, personaleforeningsarrangementer og kunstforening.
Lyder dette som dit næste karriereskridt, så kontakt PeopleLinks konsulent Mikkel Nielsen på 4031 8113 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.
Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Gelsted
Vil du vide mere?
Kontakt Mikkel Nielsen
Mobil: +45 40 31 81 13
E-mail: mn@peoplelink.dk