Salgschef
Robotteknologi til byggebranchen

Har du passion for salg og kendskab til byggebranchen? Og vil du være en del af et nyt og spændende kapitel for KOBOTS Company, hvor virksomhedens banebrydende robotteknologi for alvor vil revolutionere byggebranchen? Så har du nu muligheden.
Succesfuld turnaround med nye investorer og mulighed for medejerskab
Hele fundamentet bag ideen om at automatisere nogle af byggebranchens tunge processer har fået en ny start. KOBOTS Company har for nyligt været igennem en turnaround, hvilket betyder, at medarbejderne er rykket tættere sammen, og alle har taget et økonomisk medejerskab i virksomhedens videre udvikling. Samtidig har KOBOTS Company fået nye stærke investorer i ryggen.
Virksomheden står derfor overfor et nyt og spændende kapitel, hvor de skal have udbredt fremtidens måde at arbejde på i byggebranchen. Som salgschef hos KOBOTS Company kommer du til at spille en vigtig rolle i at opnå dette mål.
Du får en meget alsidig kommerciel rolle, hvor det handler om at finde ikke blot én vej til en større udbredelse af løsninger, men at få udbredt den gode historie til hele branchen.
Du kommer til at arbejde med strategiudvikling den ene dag for den næste at eksekvere de planer, som du i samarbejde med dine kolleger har lavet. Salgsafdelingen består allerede af én erfaren, udfarende sælger og med en kultur, der emmer af passion for produktet, vil du opleve, at alle interesserer sig for salg, kunder og udvikling af forretningen.
Med et færdigmodnet produkt, gode referencer og en stor interesse i forbindelse med national og international messedeltagelse, er KOBOTS Company klar til at tænde næste trin i raketten. Er du salgschefen som stryger tændstikken?
Salgsprofessionel med indsigt i byggebranchens beslutningsproces
Du er en dynamisk og ambitiøs person, og du har dokumenteret succes indenfor løsnings-, projekt- eller teknisk salg til byggebranchen.
Du er en troværdig kommunikator, der kan forhandle med kunder på alle niveauer, og du har en dyb forståelse af salgsprocessen - herunder domænekendskab samt forståelse for beslutningsprocesserne i branchen, hvilke beslutningstagere der er involveret i byggeprojekterne samt deres interesser og krav.
Du tænker strategisk, og du trives for alvor, når planerne skal føres ud i livet, og du mødes med kunder, distributører eller rådgivere, hvad enten det er på byggepladsen eller ved forhandlingsbordet.
Hvis du har erfaring med salg af kapitalgoder og forskellige finansieringsmodeller, vil det være en fordel, men ikke et krav. Det er derimod en forudsætning, at du har erfaring til at udbrede salget til udvalgte eksportmarkeder, da denne proces allerede er i gang, og potentialet er stort, overalt hvor kvalitet, effektivitet og arbejdsmiljø har betydning.
Vær med til at skabe store forandringer
Som salgschef hos KOBOTS Company får du en afgørende rolle i at styrke salgsstrategierne for en virksomhed, der har potentiale til at revolutionere byggebranchen. Du bliver en del af et ambitiøst team, der er på vej til at skabe store forandringer i en traditionel branche.
Du tilbydes ikke kun en spændende og udfordrende stilling, men også muligheden for medejerskab i virksomheden. Hos KOBOTS Company er de overbeviste om, at medarbejderne er nøglen til virksomhedens succes, og de tror på, at en flad struktur og en demokratisk arbejdsplads er vejen.
Kontakt Jesper Nielsen eller Rebekka Platz hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.
Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense C.
Vil du vide mere?
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk
Kontakt Rebekka Platz
Mobil: +45 2095 8207
E-mail: rp@peoplelink.dk