Hydraulikingeniør

Til verdens førende leverandør af bremsesystemer

Når de største maskiner udvikles verden over, er særligt én komponent af enorm sikkerhedsmæssig relevans – bremsen; evnen til at stoppe maskinen under alle forhold. Det er af denne årsag, at verdens førende leverandør af bremsesystemer ofte indkaldes til sådanne opgaver, og hvorfor Svendborg Brakes’ opgaveportefølje spænder alt fra Afrika til Antarktis.

Vækker dette din interesse? Måske er du den næste ingeniør på holdet.


Konstruktion af hydrauliske bremsesystemer i forskellig udfordrende applikationer

Dit arbejde tager udgangspunkt i kundespecifikke krav til bremsesystemet. Du og dine 8 kolleger i Applikations- og Controlafdelingen bliver involveret, når der ikke er tale om standardløsninger. De seneste udfordringer er løsninger, der skal fungere i en elevator, i undervandsturbine, i en ubåd og i 4500 meters højde i Tibets bjerge. Applikationerne er mangfoldige og giver masser af tekniske udforinger i hverdagen.

Kundeprojekterne ledes af en projektleder og med afsæt i en overordnet kravspecifikation og tidsplan er dine arbejderopgaver:

  • Tekniske justeringer af kerneproduktet samt komponenter til bremsesystemer

  • Konstruktion/design af bremsesystemer og komponenter, herunder hydrauliske systemer

  • Lede og sikre gennemførelse af test af disse konstruktioner i eget testcenter og produktion

  • Udarbejde teknisk dokumentation i form af tegning og styklister

  • Inddragelse i udviklingsprojekter, herunder nye materialetyper

Din hverdag er en blanding af selvstændige opgaver og samarbejde, da problemløsning ofte foregår tværfagligt. Svendborg Brakes har egen hydraulik produktion og testcenter, hvor kunderne også kommer på besøg.


Du er vild med teknik og hydraulik – og er eller vil gerne være ekspert

Vi ser for os en ingeniør, der er helt vild med teknik og hydraulik. Du besidder derfor både interessen for- og har erfaringen med mekanisk konstruktion, hydraulik og el-styring, og du er drevet af at dygtiggøre dig. Du har formentligt en uddannelse som mekatronik- eller maskiningeniør og de første 5 års erhvervserfaring eller mere. Du behøver ikke at være ekspert endnu, men du har ambitioner om at blive det.

Du er kendetegnet ved at arbejde struktureret med et godt overblik og du ved, at respekt for kravspecifika-tioner og tidsplaner giver de bedst resultater og det bedste samarbejde. Du kommunikerer godt med folk fra forskellige fagområder, og vil derfor begå dig ubesværet med kunder og kolleger fra forskellige afdelinger.

Du arbejder i CREO og Auto CAD eller har kendskab til tilsvarende 3D programmer. Derudover begår du dig uproblematisk på engelsk i tale og skrift.


Faglige udfordringer og pionerånd i et uhøjtideligt miljø – vil du med på holdet?

Trods Svendborg Brakes størrelse vil du opleve en meget flad struktur med en uformel kultur, hvor du får friheden til at styre din egen hverdag og de projekter, du er en del af. Derudover vil du mærke et godt sammenhold, hvor I supplerer hinanden fagligt på tværs af projekter.

Det som har skilt Svendborg Brakes ud gennem tiden, er pionerånden med en villighed og lyst til at udforske nye teknologier og tænke ud af boksen – også som verdens førende. Denne indstilling er at finde overalt i virksomheden. Du træder derfor ikke blot ind i et hold med godt kollegaskab og faglige kompetencer, men lige såvel et hold, som sammen har en vision om at dygtiggøre sig.

Er dette måske dit næste trin i karrieren? Så kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på 42363975 eller Jesper Rosager hos Svendborg Brakes på 24239505 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via 'Søg stillingen'.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Vejstrup / Odense



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk