Technical Engineering Specialist
Alsidig portefølje af tekniske projekter i produktionen

Drømmer du om at arbejde med alsidige tekniske projekter i produktionen sammen med et team af kompetente kolleger? Vil du være en del af den spændende vækst- og udviklingsrejse hos Troldtekt? Vil du bruge dine erfaringer og kompetencer i en international koncern med lokale rødder? Så har du muligheden her.
Troldtekt har gennemgået en imponerende vækstrejse de seneste 10 år. Virksomhedens fortsatte vækst-ambitioner kræver nu yderligere udbygning af produktionskapaciteten, og der opføres derfor en ny fabrik med produktionsstart i 2025. Denne spændende udvikling betyder nye forandringer og nye kolleger i takt med virksomhedens vækst. PTA-afdelingen har en vigtig rolle i denne udvikling, både i den eksisterende fabrik og i opbygningen af den nye. Til en nyoprettet stilling søges derfor en Technical Engineering Specialist.
Du afklarer potentialet for optimeringer og tager tekniske projekter hele vejen i mål
Som Technical Engineering Specialist kommer du til at arbejde med en bred portefølje af tekniske
Projekter, der har et afsæt i enten produktionsoptimerende, kostreducerende, kvalitetsforbedrende eller energibesparende potentialer. Din absolutte hovedopgave er at afklare projekternes potentiale og lede den tekniske del af projekterne. Dine arbejdsopgaver er bl.a. at:
-
Udarbejde analyser på Return of Investments (ROI) på mulige maskinoptimeringer i produktionen
-
Udarbejde CAPEX ansøgninger
-
Sørge for, at de maskintekniske projekter overholder cost, performance og tidsplan
-
Tage ansvaret for den maskintekniske del i tværorganisatoriske projekter
-
Samarbejde med leverandører, samarbejdspartnere samt interne specialister og projektledere
Med reference til PTA-chefen får du 19 kompetente og engagerede kolleger i PTA-afdelingen, der har til huse i værkstedet på 1.000 m2 med tilhørende kontorfaciliteter. Afdelingen arbejder med vedligehold, reparationer af maskinteknisk udstyr og tekniske projekter.
Du har bred maskinteknisk forståelse fra et produktions-setup
Du har en relevant uddannelse som maskinmester, maskiningeniør eller tilsvarende suppleret med 3-5 års erfaring. Du har din erfaring fra en større virksomhed eller koncern, og det har givet dig en bred teknisk, økonomisk og procesteknisk forståelse for projekter. Din erfaring har gjort dig til en god problemløser, som kan kommunikere og samarbejde med kolleger om tekniske emner.
Du er god til at sætte klare og realistiske mål og planlægge de nødvendige trin for at nå disse mål. Nysgerrighed efter viden er naturlig for dig, og du trives med at opsøge den, hvad enten det er internt eller eksternt. Du arbejder lige godt på ’gulvet’ og på kontoret.
I det daglige vil du få en bred kontaktflade med både interne og eksterne relationer, og det er væsentligt, at du trives med at kommunikere og formidle teknisk information på dansk og engelsk.
Bliv en del af Troldtekt holdet
Du får muligheden for at arbejde med et stærkt brand og samtidig blive en del af Troldtekt holdet. Der er på fabrikken i Troldhede en helt særlig Troldtekt ånd, der kombinerer ambition, stolthed og godt humør. Du kan desuden bruge dine kompetencer og din erfaring til at bidrage til et spændende forretningsområde og udvikle dig personligt i jobbet.
Kontakt Lene Mølholm på 4236 3975 eller Marco Rosenlund Jespersen på 6610 2015 hos PeopleLink for yderligere oplysninger. Dine kolleger ser frem til at byde dig velkommen, så send os en kort ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’.
Geografi: Vestjylland
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Troldhede
Vil du vide mere?
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk
Kontakt Marco Rosenlund Jespersen
Mobil: +45 2627 2173
E-mail: mrj@peoplelink.dk