Salgschef

Kvalitets forbrugsartikler til industrien og forhandlere

Du leder og udvikler salget i Danmark og Norge

Med reference til direktøren er du en aktiv del af det strategiske samarbejde omkring salget i Norden. Her har du tæt sparring med direktøren, salgschefen for det svenske og finske marked og dine kolleger i koncernen.

Du får en dynamisk hverdag med det samlede budget- og ledelsesansvar for den fortsatte vækst, hvor du får to fokusområder:

  • Lede og motivere 3 eksterne og 2 interne sælgere. Du understøtter deres salgsindsats og kommercielle løsninger ved sparring og motivation. Du deltager på sambesøg, holder salgsmøder og videreudvikler det gode samarbejde på tværs af salgsorganisationen

  • Du går forrest i at etablere nye større aftaler direkte med slutkunder og med forhandlere i Danmark. Hertil bygger du i samarbejde med din salgschef kollega Klingspors markedsposition op i Norge. Uanset marked sælger du Klingspors koncepter ind til alle brancher, og du er selv kommerciel aktiv.

Du har ret frie rammer til at videreudvikle salget, og du udvider salgsorganisationen i takt med den videre salgssucces. Du bidrager aktivt til arbejdet i den nordiske ledergruppe, og i en international koncerngruppe for salgschefer, hvor der også er masser af inspiration at hente.


Operationel salgschef, der går forrest

Der er flere indgange til jobbet. Vi lægger dog vægt på, at du har erfaring med B2B salg, gerne med forbrugsartikler, hvor du har vist gode salgsresultater. Du er kommercielt stærk, ser løsninger og er en god forhandler.

Du sætter en ære i at etablere samarbejde med de større slutkunder og forhandlere og bygge gode relationer og tillid til Klingspors kvalitetsprodukter og koncepter. Du lytter og forstår vigtigheden i at inddrage viden fra flere parter til at skabe de bedste løsninger for kunderne.

Du har allerede succes som leder i en salgsorganisation. Du har en synlig, nærværende og ligetil tilgang i kombination med, at du har klare mål. Du er klar til at gå forrest og er åben og frisk på nye tiltag. Samtidig er du modtagelig og trives i en kultur med direkte dialog. Din arbejdsform er struktureret, vedholdelende og resultatorienteret.

Du har i omegnen af 30-40 rejsedage årligt og begår dig godt på engelsk, der er koncernsproget.


Skab resultater og se din stilling udvikle sig

Du kommer ind i et succesfuldt salgsteam med stor viden, der har et godt tag om de nuværende kunder. Du får en central rolle i at fortsætte en positiv vækstrejse, og din stilling udvikler sig i takt med resultaterne.

Klingspor er del af en international koncern, hvor musklerne er store og samarbejdet til den nordiske enhed er godt. Du bliver en del af et stærkt og engageret lederteam, med stærke værdier og et godt arbejdsklima. En uformel omgangstone og godt humør præger hverdagen.

Kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på 42363975 for yderligere oplysninger, eller send os din korte ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi indkalder løbende kandidater til samtale.



Geografi: Trekantsområdet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Kolding



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk