Forsyningschef
til Bogense Forsyningsselskab

Er du en samlende leder og interesseret i både forretningen, de faglige opgaver, samfundet, dine kolleger og samarbejdspartnere? Og kan du understøtte forretningsudviklingen fra et fagligt og økonomisk perspektiv? Så er det måske dig, vi søger.
Overordnet ansvar for ledelse, økonomi og strategiimplementering
Som forsyningschef hos Bogense Forsyningsselskab får du en nøglerolle i at forme og eksekvere selskabets fremtidige strategi og udvikling. Samtidig er det dit ansvar at sikre, at de daglige opgaver bliver varetaget på en effektiv og professionel måde.
Din rolle indebærer et bredt ansvarsområde, hvoraf de vigtigste opgaver omfatter:
-
Ledelse af selskabets medarbejdere
-
Styring af økonomi og budgetter
-
Strategisk planlægning
-
Drive projekter i henhold til godkendte planer og budgetter
-
Myndighedskontaktperson og ansvarlig for overholdelse af gældende lovgivning på bl.a. forsynings- og miljøområdet
-
Presseansvarlig
Du får ligeledes ansvaret for at udvikle og implementere en strategi, der sikrer, at virksomheden forbliver konkurrencedygtig og bæredygtig på længere sigt. Dette kan omfatte udvidelse af forsyningsområdet, grønne initiativer, sammenlægninger, nødforsyninger og lignende.
Du referer til bestyrelsen, som består af fire bestyrelsesmedlemmer og en formand. Bestyrelsen og driftslederen er ligeledes tætte samarbejdspartnere i forhold til at sikre, at de fastlagte mål og budgetter bliver opfyldt.
Visionær leder, der kan skabe samarbejde, effektivitet og udvikling
Der kan være flere indgange til jobbet. Du har en relevant uddannelsesbaggrund, som er funderet i enten et teknisk eller et ledelsesmæssigt felt, kombineret med erfaring fra forsyning, miljø eller energi. Vi lægger vægt på, at du allerede har opbygget en vis brancheerfaring.
Du har sans for strategisk planlægning, forretningsforståelse, økonomistyring, og du har indsigt i samfundsforhold. Herudover bliver det vigtigste din erfaring med ledelse, strategi, udviklingsprojekter samt dit kendskab til lovgivningen på enten forsyningsområdet. Den grønne omstilling står højt på dagsordenen hos Bogense Forsyningsselskab, du har derfor interesse – og gerne erfaring – inden for området.
Du er god til at skabe relationer og netværk med interne og eksterne interessenter. Du involverer og engagerer dine medarbejdere, og du formår at omsætte komplekse problemstillinger til klare og konkrete handlingsplaner.
Nye tider – nye tanker
Du tilbydes en unik mulighed for at blive en del af et spændende og ambitiøst forsyningsselskab, som allerede er godt på vej med bl.a. den grønne omstilling, og som fortsat har store visioner om den fremtidige udvikling. Du får mulighed for at gøre en forskel i gennemførelsen af flere spændende projekter, ligesom du
vil spille en vigtig rolle i både at effektivisere virksomheden, implementere den eksisterende strategi og realisere de kortsigtede resultater – men også en nøglerolle i forhold til visionerne og strategierne, der skal fremtidssikre virksomheden i det længere perspektiv.
Du kan læse mere på www.bogensef.dk. Du er velkommen til at kontakte konsulent Nancy Lohmann eller Rebekka Platz hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere uddybning. Eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ allerede i dag. Vi ser frem til at høre fra dig.
Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Bogense
Vil du vide mere?
Kontakt Nancy Lohmann
Mobil: +45 53 38 41 91
E-mail: nl@peoplelink.dk
Kontakt Rebekka Platz
Mobil: +45 2095 8207
E-mail: rp@peoplelink.dk