Group Financial Controller
Controlling i et internationalt setup med faglige muligheder

Vil du være med til at præge udviklingen for controlling i en spændende koncern som KRUUSE? Vil du være bindeled til moderselskabets controllere i USA og Europa samtidig med, at du arbejder i et team, der kendetegnes af stærk holdånd, gå-på-mod og godt samarbejde? Så har du muligheden her!
Controlling i koncernen samt bindeled til moderkoncernen, Covetrus
KRUUSE koncernen er en del af den amerikanske koncern Covetrus, som er en af verdens største udbydere af animalcare produkter og services til veterinærklinkker. Derfor er et godt samarbejde på tværs af kulturer samt effektive processer og arbejdsgange en naturlig og vigtig del af hverdagen. Du får i samarbejde med teamet medansvar for controlling af KRUUSE koncernen, og det er dig, der er primært bindeled til moderselskabets controllere i USA og Europa. Du kan på den baggrund se frem til følgende primære arbejdsopgaver:
-
Controlle månedsregnskaberne med gennemgang af balancer, analyser, kommentarer mv.
-
Afrapportere til Covetrus med måneds-, kvartals- og årsregnskaber og ved ad hoc spørgsmål
-
Drive konsolidering af de eksterne årsregnskaber
-
Få berøring med at beregne og rapportere skat samt vedligeholde transfer pricing dokumentation
-
Muligheden for at udvikle rapporter, optimere på ERP-processer mm.
Du får et tæt samarbejde med ekstern revision, når koncernregnskab skal udarbejdes. Du trækker ligeledes på deres specialister indenfor skat og transfer pricing efter behov.
Med reference til Group Accounting Manager i Danmark bliver du en del af et team af 3 controllere, som indgår i finansafdelingen, der består af i alt 11 medarbejdere, som arbejder ud fra hovedkontoret i Langeskov på Fyn.
Baggrund i controlling eller revision med erfaring fra en international koncern
Som person trives du i et dynamisk internationalt miljø og har eventuelt allerede erfaring fra en lignende stilling eller som Financial Controller i en international koncern. Alternativt har du din erfaring som revisor for en internationale koncern, og går med et ønske om at komme ’på den anden side af bordet’. Derudover er dit afsæt en uddannelse som HD(R) eller cand.merc.aud. Du besidder ligeledes gode danske og engelske kundskaber på skrift og tale.
Som person giver det dig energi at levere kvalitet til skarpe deadlines og være omhyggelig, selvom der er mange opgaver. Din proaktive tilgang og gode samarbejds- og relationsevner skaber effektivitet samtidig med at humøret er højt og du trives med en bred kontaktflade i hverdagen.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med Excel, og du vil desuden få berøring med ERP-systemet Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations og konsolideringssystemet FFCS/Oracle. Du vil få den nødvendige oplæring alt efter behov.
Bliv en del af en tidssvarende organisation med fokus på samarbejde og fælles mål
Hos KRUUSE bliver du en del af en koncern, som har et stærkt internationalt brand i branchen og du kan se frem til, at du får stor indflydelse og bidrager i egen afdeling samt på tværs af funktionerne. Hertil kommer gode kolleger med godt humør og en hverdag fyldt med fagligt udfordrende arbejdsopgaver samt ambitioner for resultaterne.
Du bliver en del af en international arbejdsplads med en flad organisationsstruktur med en uformel omgangstone og muligheden for fleksibilitet i hverdagen. Faglig udvikling, samarbejde, sammenhold og fælles mål er kendetegnende for organisationen, og du kan se frem til at arbejde ud fra helheden, hvor der glædes lige så meget over andres succes som sin egen.
Kontakt Group Accounting Manager Kiki Fuglsang på 40804586 eller Konsulent Lene Mølholm hos PeopleLink på 42363975 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.
Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Langeskov
Vil du vide mere?
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk