Logistikchef

Effektiv logistik og ledelse i velrenommeret virksomhed

Har du lyst til at sætte rammerne for en allerede velfungerende logistikafdeling med et dedikeret hold af dygtige medarbejdere? Så har du nu muligheden for at sætte dit præg på Rynkeby som logistikchef, hvor du vil få ansvaret for nøgleområder inden for lager, distribution, terminaldrift med egne chauffører og meget mere.


Ledelse af effektiv lager- og logistikafdeling

Rynkeby er en del af Eckes-Granini koncernen - en international gigant inden for juice- og drikkevarebranchen. Rynkeby producerer omkring 120 millioner liter juice om året, og dedikation til kvalitet og bæredygtighed understøtter rollen som den førende spiller på markedet. Ligesom det fuldautomatiske højlager med 20.900 pallepladser og et setup med egne chauffører og lastbiler sikrer en velfungerende og effektiv distribution. Fra produktionen i Ringe leveres der produkter til Danmark, Sverige og Norge.

Som logistikchef får du ansvaret for hele lager- og logistikværdikæden i virksomheden. Du leder en afdeling med 36 dedikerede medarbejdere, der hver dag gør deres absolut bedste for at levere de rigtige produkter til den rigtige tid. Afdelingen udgøres af Distribution, Terminal, Råvaremodtagelse og Mix.

Med det samlede budget- og ledelsesansvar bliver din hverdag et mix af ledelse og hands-on opgaver, som bl.a. omfatter at:

  • Lede og udvikle den samlede afdeling og den enkelte medarbejder

  • Have fingeren på pulsen, så du og teamet er proaktive i at løse hverdagens udfordringer

  • Arbejde med interne kvalitetskrav, tredjepartsaftaler, kontraktforhandlinger, told, fragt m.v

  • Arbejde aktivt med den fremadrettede udvikling af hele funktionen

Med reference til fabriksdirektøren arbejder du sammen med resten af Supply Chain ledergruppen om bl.a. den samlede udvikling af hele supply chain området, udvikling af samarbejdet med de større kunder samt opfølgning på økonomiske nøgletal og koncernprojekter.


Erfaren logistikchef med ledelseskvaliteter, der sikrer samarbejde

Du har opbygget en solid erfaring og faglig ballast inden for logistik og ledelse. Du trives i en rolle, hvor tæt samarbejde med Planlægning og andre afdelinger i Supply Chain samt en anerkendende ledelsesstil er en nødvendighed. Du vil møde dygtige medarbejdere, som i høj grad er selvkørende, og det er derfor naturligt, at du er god til at skabe relationer og engagere dig i dem og deres arbejdsopgaver.  

Som en del af din hverdag arbejder du med internationale transportregler, kontrakter og Incoterms. Og ud fra din faglige ekspertise og dine kvaliteter som proaktiv beslutningstager og problemløser formår du fortsat at udvikle logistikområdet i samarbejde med kolleger, kunder og leverandører.


Faglig sparring, udvikling og velgørenhed går hånd i hånd

Rynkeby er en ansvarlig virksomhed, der stiller store krav til kvalitet og fødevaresikkerhed, når det gælder såvel produkter som kundeservice og interne processer. Du vil opleve en unik ånd og mulighed for personlig og faglig udvikling. Du kan engagere dig i aktiviteter som Team Rynkeby, samtidig med at du kan nyde høj faglig sparring med kompetente kolleger.

Du får mulighed for at tage ansvar og gøre en forskel i en af Danmarks mest velrenommerede drikkevarevirksomheder med egen produktion. Her vil både dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer komme i spil samt blive udviklet.

Rynkeby tror på, at medarbejdernes sundhed er af stor betydning for trivsel, arbejdsglæde og velvære. Derfor tilbydes du bl.a. sund kantinemad, morgengymnastik og træningsmulighed samt pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring.

Kontakt Lene Høgh Mølholm på 4236 3975 eller Rebekka Platz på 2095 8207 hos PeopleLink for yderligere oplysninger, eller upload dit CV eller LinkedIn profil via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Ringe



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk

Rebekka Platz
Kontakt Rebekka Platz
Mobil: +45 2095 8207
E-mail: rp@peoplelink.dk