Lønansvarlig

- for timelønnede og funktionærer fra A-Z

Trives du med at være specialist og tage ansvar indenfor dit område? Sætter du en ære i at have styr på lønkørslen? Og kunne du tænke dig at blive en del af en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, stærke værdier og højt aktivitetsniveau i hverdagen? Så har du muligheden her!

Hos Raunstrup bliver du del af et velfungerende økonomiteam, som består af 8 kompetente og erfarne kolleger. Der er fokus på udvikling, sparring og faglighed.


Du starter med timelønnede og bygger på

Du får fra starten ansvaret for løn fra A til Z til timelønnede, og når du er godt inde i opgaverne, får du også ansvar for funktionærerne. Du er aldrig alene med lønarbejdet, og du får et tæt samarbejde med en lønassistent og en bogholder. Din chef, der er leder af økonomiafdelingen, har en solid lønforståelse især indenfor funktionærområdet. Dansk Industri er også en naturlig sparringspartner, og du kommer med i en Erfagruppe.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Klargøre og gennemføre lønkørsel hver 14. dag til timelønnede

  • Øge kvaliteten af løndata i samarbejde med dine kolleger

  • Følge med på overenskomstmæssige forhold og anvende din viden aktivt

  • Have styr på lærlingekontrakter

  • Bogføre og afstemme løn til månedsafslutning

Der er fart over feltet, når du kører lønkørsel til de timelønnede hver anden mandag-tirsdag. Derfor er der en høj grad af frihed og fleksibilitet i jobbet resten af tiden.

Du får en bred berøringsflade i organisationen og et tæt samarbejde med HR og afdelingslederne. Du hjælper ligeledes dine kolleger, når lønsedlen ikke stemmer med forventningerne, når der er spørgsmål til tillæg eller andet.  


Er du lønansvarlig i dag, eller vil du gerne være det?

Vigtigst er det, at det falder dig naturligt at være servicemindet og selvkørende. Du arbejder med et stort overblik og kan lide at kombinere fokuseret arbejde med samarbejde med dine kolleger. Du er imødekommende og kan tale med de fleste og ved samtidig, hvornår du skal stå fast.

Hvorvidt du allerede er lønansvarlig eller gerne vil være det, er ikke afgørende. Vi ser dog gerne, at du har relevant erfaring fra en mellemstor virksomhed, fra et lønbureau eller lignende. Du er vant til at sætte dig ind i lovgivning, optimalt indenfor byggebranchen eller en DI-overenskomst, og du følger naturligt med i nyt herfra. Du behøver ikke at have alle svarene, men du har viljen til at sætte dig ind i nye ting også systemmæssigt. Har du kendskab til funktionærlønninger, er det et plus, men ingen betingelse.

Du kommer til at arbejde med Lessor Løn, Navision Business Central, ExpandIT og Office pakken. De systemer, du ikke kender i forvejen, får du hjælp til at lære.


Mulighed for faglig videreudvikling i et team af kompetente medarbejdere

Du tilbydes en interessant stilling i en afdeling med mulighed for efteruddannelse og udvikling. Du træder ind i et fantastisk team med gode kolleger, hvor tonen er uformel. Hos Raunstrup vil du generelt opleve en god og imødekommende atmosfære og trivsel på kontoret.

Du vil opleve en sund og stabil virksomhed med stolte traditioner og en klar vision og strategi for fremtiden.

Kontakt Lene Mølholm, PeopleLink på 4236 3975 eller leder for økonomiafdelingen hos Raunstrup, Pia Andersen på 6155 3330. Send os en kort ansøgning og dit CV via 'Søg stillingen'. Vi evaluerer løbende og ansætter, når vi har den rette.



Geografi: Østjylland
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Aarhus N.



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk