Administrerende direktør

Til at stå i spidsen for nyfusioneret, stærk rådgivningsvirksomhed

Interessen for dansk landbrug og den grønne omstilling er stor – måske den aldrig har været større.

Vil du have en afgørende rolle i, at Spiras er first-in-class også i fremtiden? Og vil du lede en arbejdsplads, hvor succesen starter med, at medarbejderne udfolder deres potentiale, så kunderne får værdiskabende service og rådgivning, der matcher deres behov?


Med blik for behovet i branchen og hos medarbejderne samler du tre virksomheder i én

Du kan virkelig gøre din indflydelse gældende i denne stilling og være med til at forme Spiras’ fremtid i en spændende tid, hvor virksomheden er i gang med en stor fusion. Du får det samlede ansvar for Spiras’ drift, udvikling og resultater, og du arbejder tæt sammen med bestyrelsen samt dine kolleger i direktionen og i en større ledergruppe.

Som adm. direktør sikrer du, at fusionen forløber godt og skaber værdi for Spiras’ kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. I stillingen skal du også have øje for de langsigtede behov og muligheder i branchen, og i et involverende samarbejde udvikle Spiras’ forretningsgrundlag, strategi og værdier i overensstemmelse hermed. Du skal være en synlig og inddragende leder, der motiverer og inspirerer medarbejderne, og skabe en attraktiv arbejdsplads også for den kommende generation af medarbejdere.  

Som adm. direktør skal du sikre, at Spiras’ daglige drift fungerer effektivt og kvalitetsbevidst, og at kunderne får en værdiskabende service og rådgivning, ligesom du bruger bestyrelsens synlige og aktive deltagelse i den politiske debat til at få forretningsmæssig succes. Herudover skal du sikre et godt samarbejde med eksterne myndigheder og aktører, f.eks. SEGES Innovation.


Strategisk leder med stærk samlende lederprofil

Du har relevant uddannelse og erfaring, der matcher niveau og indhold i stillingen. Din erfaring har du f.eks. fra en rådgivningsvirksomhed, den finansielle sektor, en andelsvirksomhed eller en anden aktør i landbrugs- og fødevarebranchen. Eller du kombinerer din interesse for branchen med en stærk strategisk lederprofil.

Du har også været involveret i store forandringsprojekter, fusioner eller lignende, og du er vant til at lede dygtige specialister og vidensmedarbejdere.

Som leder vægter du et konstruktivt og godt samarbejde i direktion/lederteam, samtidig med at du har blik for den enkelte og har en naturlig menneskelig nysgerrighed. Du er åben, nærværende og lydhør, men du kan også være klar og beslutsom, når det skal til.

Du må trives i et miljø med stor politisk bevågenhed og et bredt felt af interessenter. Du samarbejder godt med myndigheder og strategiske samarbejdspartnere.

Du er fleksibel og villig til at arbejde på alle virksomhedens lokationer.


Topjob med et stærkt mandat i en branche i rivende udvikling

Du får mulighed for at stå i spidsen for en fusion, der er kommet godt fra start, og for en rådgivningsvirksomhed med et på alle måder stærkt fundament. Hertil kommer et tæt samarbejde med en stærk forening. Fusionen er et udtryk for høje ambitioner og en langsigtet strategi, og du får mandat til at skabe vækst og udvikling i virksomheden.

Vil du have et topjob i en branche, der har en afgørende betydning i Danmark, og som står overfor store forandringer? Så send os din ansøgning og dit CV via 'Søg stillingen', gerne hurtigst muligt.

Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Henrik Jessen, Spiras på 6136 6060 eller partner Lene Mølholm, PeopleLink på 4236 3975 for yderligere oplysninger.



Geografi: Sydjylland
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Sydjylland/Trekantområdet/Fyn



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk