EHS-specialist

Central rolle midt i den grønne omstilling

Dencam Composite udvikler og producerer støbeforme til bl.a. verdens største møllevinger, og kunderne tæller de største aktører inden for vindindustrien. Virksomheden spiller derigennem en vigtig rolle i den grønne omstilling og for sine kunder.

På baggrund af Dencam Composites vækst, produkternes størrelse samt virksomhedens faciliteter og fremstillingsprocesser, er fokus på sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø af højeste prioritet – både hos virksomheden og hos kunderne. For at imødekomme en stærkt stigende efterspørgsel af Dencams kompetencer søges en specialist, som vil indtage en central rolle i udvikling af EHS-området. Dencam Composite er allerede ISO 9001 og 14001 certificeret og planlægger en ISO 45001 certificering i løbet af 2024.


Vær med til at udvikle EHS-kulturen i en international projekt- og produktionsvirksomhed

Du får i en nyoprettet stilling ansvaret for at skabe og vedligeholde en stærk EHS-kultur på sitet. Du får faglig reference til QHSE-manageren, hvor I som et team arbejder tæt sammen med fabriks- og produktionsledelsen om at skabe løsninger, som understøtter en sikker arbejdsplads og en fleksibel samt effektiv produktion.

Da de vigtigste udfordringer og løsninger ofte findes i produktionen, vil du ligeledes være i tæt dialog med dine kolleger her – både for at forstå og påvirke hverdagen, men i endnu højere grad for at have forudsætninger for at udvikle processer og procedurer.

Dine opgaver indebærer blandt andet:

  • Udvikle og vedligeholde sikkerheds-, sundheds- og arbejdsmiljøinitiativer

  • Følge op på indrapporterede EHS-hændelser

  • Planlægge og koordinere træning af medarbejdere, sikkerheds-/miljøaktiviteter mm.

  • Fremme sikre produktionsmetoder, procedurer og korrekt brug af sikkerhedsudstyr og hjælpeværktøjer

  • Udvikle arbejdsmiljørepræsentantgruppen

Da du vil træde ind i en international arbejdsplads, hvor der er flere forskellige nationaliteter ansat, er det essentielt, at du formår at begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale, samt har flair for at kommunikere med forskellige kulturer.


Erfaren EHS-specialist – drevet af teknisk nysgerrighed og lysten til at gøre en forskel

Du kommer formentligt fra en lignende stilling, hvor du har opbygget solid erfaring inden for EHS-området. Dine erfaringer med arbejdsmiljø og -sikkerhed er sket i en produktionsvirksomhed, hvor du ideelt har beskæftiget dig med produktion af store emner til krævende internationale kunder. Har du derudover været med til at implementere ISO-standarder er dette en stor fordel, men er ikke et krav.

Som person er du tillidsskabende, hvilket gør, at du nemt opbygger gode relationer, hvad end det er til medarbejdere, kunder eller leverandører. Hertil besidder du en evne til at kommunikere på en konstruktiv måde, som gør at du får alle med. Du er inddragende i dine beslutningsprocesser, men formår samtidig at være en autoritet, når vanskelige valg skal tages.

Din arbejdsstil er struktureret, hvor du evner at bevare overblikket og følger opgaven helt til slut. Din motivation ligger i at udvikle og optimere processer, som giver mening både internt blandt dine kolleger såvel som for omverdenen.


Bliv en del af Dencams fortsatte udviklingsrejse

Dencam har lokationer i Rudkøbing, Faaborg og Kirkeby, og du vil som udgangspunkt have arbejdssted i Kirkeby. Du vil træde ind i en organisation med en flad struktur, hvor du hurtigt opdager, at de, der har forudsætningerne og som griber opgaverne, også hurtigt får ansvar for disse.

Virksomheden regnes blandt branchens dygtigste, og du vil få kompetente samt passionerede kolleger at sparre med, og hermed optimale rammer til at udvikle dig både fagligt og personligt. Du vil opleve en arbejdskultur, hvor du bliver vist tillid såvel som hjælpsomhed. Her går høje ambitioner hånd i hånd med en bevidsthed om, at mennesker med et liv i balance leverer de bedste resultater.

Kontakt Jesper Nielsen eller Kris Mikaelsen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via 'Søg stillingen'.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Kirkeby



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk

Kris Mikaelsen
Kontakt Kris Mikaelsen
Mobil: +45 2621 6015
E-mail: km@peoplelink.dk