Spring til indhold

Supply Chain Planner

PRODUKTIONSPLANLÆGGER TIL PRODUKTION AF DESIGNERMØBLER FRA RÅVARE TIL FÆRDIGT PRODUKT

Gelsted

Carl Hansen & Søn har i mere end 100 år specialiseret sig i at fremstille og levere enestående møbelhåndværk ud fra designs, som er skabt af nogle af tidens mest anerkendte møbeldesignere. De mange ikoniske designs er en kombination af enkelhed, æstetik og funktion, som bringes til live gennem kompromisløst håndværk og dygtig bearbejdning af de fineste kvalitetsmaterialer. Virksomheden anses i dag som værende en af de største danske producenter af designmøbler – en succes som i de seneste årtier er blevet udbredt til det globale marked.

Produktionsplanlægning og optimering gennem data og effektivt samarbejde med produktionsteamet

Som Supply Chain Planner hos Carl Hansen & Søn bliver du en del af et erfarent team på i alt 6 planlæggere, der i tæt samarbejde med produktionen sikrer en effektiv daglig planlægning på tværs af virksomhedens forskellige produktionsafsnit. Dit domæne er maskinværkstedet, hvor du sammen med dine to kompetente kolleger har ansvaret for at skabe en gnidningsfri produktionsproces samt løbende optimere planlægningsprocessen.

Maskinværkstedet er et vigtigt led i produktionskæden, hvor de første processer med bearbejdning af træet finder sted, før møblet gradvist bliver formet til det færdige produkt. Effektiv produktionsplanlægning handler her om at tilrettelægge produktionen, så maskinerne udnytter deres fulde kapacitet og forsyner næste led i kæden med materialer i rette mængde og kvalitet – og på det rette tidspunkt.

Nogle af dine vigtigste opgaver omfatter:

  • Planlægning og koordinering af produktionens ressourcer

  • Opfølgning og løbende justering af produktionsplaner i takt med behov og ændringer

  • Optimering af planlægningsprocesserne for at sikre et effektivt og stabilt flow

  • Overvågning og analyse af data med henblik på at optimere kapacitet og identificere potentielle flaskehalse

  • Samarbejde med produktionen for at forbedre arbejdsgange og sikre løbende optimering

  • Agere bindeled og koordinere samarbejdet mellem forsyningskædens andre afdelinger

Kombinationen af datadrevet planlægning og det tætte samarbejde med produktionen er afgørende for at opretholde den høje kvalitet og effektivitet i fremstillingen af Carl Hansen & Søns møbler.

Din arbejdsplads vil være på fabrikken i Gelsted, hvor du vil referere til planlægningschefen.

Proaktiv planlægningsprofil med flair for data

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for supply chain, som fx P-ingeniør, GMM-ingeniør eller lignende inden for området. Din praktiske erfaring med produktionsplanlægning vægter dog endnu højere. Du har solid erfaring med ERP-systemer og stamdata, og du er vant til at bruge data som beslutningsværktøj i din planlægning. Carl Hansen & Søn har netop skiftet til D365FO, så kendskab dertil vil være en fordel.

Som person er du proaktiv og handlekraftig. Du venter ikke på, at udfordringerne opstår, men arbejder fremadrettet og finder løsninger, før problemerne opstår. Du trives i en dynamisk hverdag, hvor forandringer er en naturlig del af arbejdet, og du er fleksibel og positivt indstillet på løbende forbedringer og optimering af det daglige arbejde.

Du er desuden en stærk kommunikator, som formår at tilpasse din kommunikation afhængigt af målgruppen, uanset om det er ledelsen, kolleger eller andre interne samarbejdspartnere. Med din evne til at nedbryde problemstillinger til konkrete handlinger kan du hurtigt finde praktiske løsninger, der skaber værdi og bidrager til et effektivt samarbejde.

En traditionsrig virksomhed med stærke værdier og stor handlekraft

Hos Carl Hansen & Søn bliver du en del af en international virksomhed med en imponerende portefølje af ikoniske møbeldesigns, der sælges over hele verden. På trods af virksomhedens størrelse har man formået at bevare en flad struktur og en udpræget handlekraft, som gør det muligt hurtigt at træffe beslutninger og igangsætte initiativer.

Som medarbejder i Carl Hansen & Søn får du adgang til en række attraktive personalegoder, herunder kantineordning, træningsfaciliteter, massageordning og personaleforeningsarrangementer. Du vil opleve en arbejdsplads som er kendetegnet ved nærværende kultur, hvor de familiære værdier og traditioner er i højsædet.

Læs mere om Carl Hansen & Søns over 100 år lange og stolte tradition for unikt design og karakteristisk håndværk på virksomhedens hjemmeside.

PeopleLink varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Carl Hansen & Søn. Vi indkalder løbende til samtale. Kontakt Partner Mikkel Nielsen på 4031 8113 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Læs mere om Carl Hansen & Søn

Carl Hansen & Søn er en familieejet dansk virksomhed, som i årenes løb har fastholdt sit store fokus på at bevare danske designklassikere og samtidig udvide sortimentet i samarbejde med indflydelsesrige, nye designere.

Carl Hansen & Søn har et mål om at samle de bedste og mest ikoniske, moderne møbeldesign under ét tag. Møblerne produceres på virksomhedens fabrik i Gelsted på Fyn. Carl Hansen & Søn har fastholdt et stærkt fokus på håndværksmæssig kvalitet, dansk design og produktion – og det globale marked for designmøbler har kvitteret med en stærk efterspørgsel, som har medført kraftig vækst. Læs mere på www.carlhansen.com


Cookies

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser fx for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at brugeroplevelsen kan blive forbedret. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at kunne levere en bestemt service på hjemmesiden.

Hvad anvender vi cookies til?
www.peoplelink.dk anvender cookies til at føre statistik over trafikken på websitet samt til optimering af brugervenligheden. Denne information deles med tredjepart.

Du kan slette cookies
I indstillingerne i din browser kan du slette cookies. På https://minecookies.org/cookiehandtering kan du læse mere om cookies og få vejledning om, hvordan du sletter cookies på forskellige browsere.