Spring til indhold

Platform Design Manager

LEDELSE AF SPECIALISTER I LANDETS STØRSTE KOMPETENCECENTER FOR SKIBSDESIGN

Odense

Brænder du for at få det bedste frem i specialister, og vil du bruge dine kompetencer på en opgave med faglig dybde og relationel tyngde – en opgave, der får en markant betydning for styrkelsen af det danske forsvar? Som Platform Design Manager kommer du til at lede tekniske specialister i et af landets største kompetencecentre indenfor skibsdesign.

Personaleledelse og koordinering af eksterne ressourcer

Som Platform Design Manager får du en meget central rolle i OMT’s organisation, med ansvar for at lede, udvikle og motivere tekniske specialister indenfor de tre disciplinområder: Naval Architecture, Hull Structure og Equipment.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne kolleger, som har teknisk ansvar inden for disciplinerne, og du får en vigtig rolle i at koordinere med System Design Manager, der har ansvaret for maskin- og eldisciplinerne.

Din primære opgave er ledelse af OMT’s faste hold af specialister, men afhængig af, hvilke faser projekterne befinder sig i, vil der også være et betydeligt antal eksterne konsulenter tilknyttet. I den forbindelse er det dit ansvar at koordinere og afstemme ressourcebehov samt - i tæt samarbejde med CTO - indgå aftaler og validere kompetencer.

OMT er en moden og velstruktureret virksomhed, hvor processer og erfaring arbejder hånd i hånd. Ledelse, udvikling og motivation er derfor en af de vigtigste forudsætninger for, at denne styrke bevares, når organisationen vokser, og nye opgaver og medarbejdere kommer til.

Med ansvaret for medarbejderne i en stor del af organisationen får du naturligvis også en vigtig rolle som forbindelsesofficer til topledelsen og den kommercielle del af virksomheden.

Erfaring med ledelse af specialister i en rådgivnings- eller projektvirksomhed

Du har allerede betydelig erfaring med ledelse af fagspecialister i en teknisk organisation med en størrelse, der medfører en vis grad af kompleksitet.

Optimalt har du opbygget din ledelseserfaring i en rådgiver- eller projektorganisation, hvor du kender udfordringen med at afstemme svingende opgaveintensitet og kundeforventninger med medarbejdernes behov for forudsigelighed og fordybelse i opgaven.

Du har erfaring med at sætte bedste hold til opgaven, og du er så tæt på opgaverne og medarbejderne, at du kan træffe beslutninger, som tilgodeser overordnede mål frem for enkeltinteresser – uden at dette går ud over den samlede motivation.

Som leder af landets dygtige specialister er det en forudsætning, at du selv har en bred teknisk indsigt. Du er uddannet ingeniør, og du har så meget indsigt i skibsdesign, at du kan føre en relevant teknisk dialog med både medarbejdere, leverandører og salgsorganisationen – dog uden at det forventes, at du kan levere løsninger på specifikke tekniske problemstillinger.

Stort ledelsesansvar med mulighed for faglig udvikling

Du har her mulighed for at få en central rolle i udviklingen af danske og internationale nye flådefartøjer. Du kommer især til at arbejde med ledelse, ressourcestyring og udvikling af processer – og du vil erfare, at du samtidig vil udvikle dig fagligt og teknisk, ganske enkelt fordi du omgiver dig med de dygtigste fagpersoner inden for et bredt spænd af tekniske discipliner.

Lyder dette som din næste spændende ledelsesrolle?

Så klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.odensemaritime.com eller kontakte Jesper Nielsen hos PeopleLink på 2448 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om Odense Maritime Technology

OMT er blandt Europas førende maritime forsvarsteknologivirksomheder med et globalt fokus på forsvar og innovation. OMT blev etableret i 2010 som spin off af det dengang A. P. Møller-Mærsk ejede Odense Staalskibsværft. OMT beskæftiger mere end 110 specialister og projektledere på kontorerne i Odense og København. OMT tilbyder services inden for skibsdesign, projektering, licenssalg, produktionsteknologi og værftslayouts. Læs mere på www.odensemaritime.com

PeopleLink
Cookies

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser fx for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at brugeroplevelsen kan blive forbedret. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at kunne levere en bestemt service på hjemmesiden.

Hvad anvender vi cookies til?
www.peoplelink.dk anvender cookies til at føre statistik over trafikken på websitet samt til optimering af brugervenligheden. Denne information deles med tredjepart.

Du kan slette cookies
I indstillingerne i din browser kan du slette cookies. På https://minecookies.org/cookiehandtering kan du læse mere om cookies og få vejledning om, hvordan du sletter cookies på forskellige browsere.