LEDER FOR 35 MEDARBEJDERE I FLERE MONTAGEAFDELINGER
Haarby
Trives du i rollen som synlig og operationel leder, hvor arbejdet med mennesker og resultater går hånd i hånd? Motiveres du af at drive indsatser, som løfter effektiviteten samt forbedrer miljø, arbejdsmiljø, kvalitet og leveringstid? Vil du gerne være på en arbejdsplads med god trivsel og fokus på bæredygtighed? Så får du her muligheden som Produktionsleder hos Montana.
Du udvikler dine medarbejdere og skaber resultater i en hverdag med forandring
Som leder i montagen hos Montana får du en central og synlig rolle i hverdagen. Du er tæt på dine ca. 35 dygtige og engagerede montører og har daglig tilstedeværelse i produktionen. Teamet er delt op i flere montageafdelinger af forskellig størrelse, og du får den samlede ledelse af afdelingernes områder - herunder ansættelser, opsigelser og ansvar for budgettet.
Udover de daglige driftsopgaver er der løbende forbedringsprojekter i produktionen. Lige nu er der særlig fokus på produktkvalitet samt forankring af MRP.
I rollen som produktionsleder bliver du en vigtig drivkraft i dette arbejde – du støtter de igangværende initiativer og sikrer, at kvalitetsforbedringer bliver en naturlig og forankret del af arbejdsprocesserne. Samtidig tager du lead på at videreudvikle og implementere en mere datadrevet produktion. Dine primære arbejdsopgaver er desuden at:
-
Videreudvikle den gode trivsel og arbejdsmiljøet gennem AMU-arbejde, 1:1 og gruppeudviklingssamtaler
-
Drive og deltage på daglige tavlemøder og ugentlige forbedringsmøder
-
Koordinere bemanding med din produktionslederkollega samt sikre oplæring og træning
-
Fastholde en stærk sikkerhedskultur med fokus på nul arbejdsulykker
Montana har en flad struktur og arbejder målrettet på at skabe et godt arbejdsklima med ordnede arbejdsforhold og høj medarbejdermotivation.
Du refererer til Supply Chain direktøren og samarbejder tæt med dine kolleger i PTA, indkøb, planlægning og QHSE samt eksterne leverandører og samarbejdspartnere.
Du skaber resultater gennem mennesker
Du stortrives i lederrollen, hvor du forstår at motivere og engagere dit team med målet for øje. Det er derfor naturligt for dig at være tæt på medarbejderne og være synlig og tilgængelig. Du arbejder naturligt med empati og en klar kommunikation.
Det er vigtigt for din succes i rollen, at du er stærk i eksekvering og tager initiativ. Du bidrager gerne til det gode samarbejde, og du har energi og overskud - også når hverdagen er travl og til tider hektisk.
Du har ledelseserfaring fra en produktionsvirksomhed, gerne med ordreproduktion eller montage. Du har et godt overblik og en god forståelse for produktionsflow, hvilket gør det nemt for dig at håndtere de daglige udfordringer effektivt.
Vi lægger derudover vægt på, at du har en god teknisk forståelse samt erfaring med at arbejde efter LEAN-principper og rapportere nøgletal. Du behersker engelsk, Office Pakken og ERP-system, gerne Business Central. Din arbejdsplads er på Montanas adresse i Haarby på Fyn.
Stærkt brand, grøn produktion og et godt sted at være
Det går godt for et af dansk møbelindustris stærkeste brands. En koncern med tydelige værdier, grøn produktion og et godt socialt arbejdsmiljø.
Kulturen er præget af en åben, ligeværdig og uformel kommunikation. Du møder humor og smil, og samarbejde går hånd i hånd med ønsket om at skabe stærke resultater. Montana stræber efter at være en god og attraktiv arbejdsplads med plads til engagement, initiativ, gensidig tillid og en god holdånd – og det er en arbejdsplads, hvor folk trives, udvikles og bliver i mange år.
Kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på 4236 3975 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’. Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt.



