Spring til indhold

Area Sales Manager

SALG AF TEKNISKE LØSNINGER TIL DEN GLOBALE JERNBANEINDUSTRI

Odense

Vil du kombinere din kommercielle erfaring med teknisk forståelse i et internationalt miljø, hvor kvalitet, relationer og udvikling er i fokus? Hos Semvac får du ansvaret for at udvikle salget i et globalt marked med store kunder, komplekse løsninger og spændende vækstmuligheder.

Skab vækst gennem relationer, indsigt og internationale markeder

Som Area Sales Manager får du ansvaret for at udvikle salget i dit geografiske område og styrke Semvacs position på markedet. Du arbejder både strategisk og operationelt med kunderelationer, markedsudvikling og salgsledelse – direkte med kunder eller via strategiske partnere.

Du bliver en del af et dedikeret salgsteam på hovedkontoret i Odense og refererer til teamlederen i afdelingen.

Nogle af dine vigtigste opgaver er at:

  • Udarbejde og forhandle tilbud, rammeaftaler og kontrakter, der matcher kundens behov og virksomhedens mål

  • Sikre teknisk rådgivning og opfølgning i hele salgs- og leveranceprocessen

  • Vedligeholde og udvikle stærke kunderelationer på alle niveauer

  • Identificere og udvikle nye forretningsmuligheder i eksisterende og nye markeder

  • Bidrage med markedsindsigt og data, der styrker beslutningsgrundlaget internt

Stillingen indebærer 30–40 rejsedage årligt til kunder og samarbejdspartnere.

Erfaren international salgsprofil med teknisk forståelse og gode sprogkundskaber

Vi forestiller os, at din uddannelsesmæssige baggrund er kommerciel og rettet mod international B2B-handel. Den kan også være teknisk rettet, men det vigtigste er, at du har opbygget solid erfaring med internationalt salg af tekniske løsninger, gerne fra en projekt- eller produktionsvirksomhed. Det forventes, at du har mindst 10 års erfaring med eksportsalg.

Du trives i en rolle, hvor du kombinerer strategi og teknisk indsigt, og hvor relationer, troværdighed og resultater vægtes højt. Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk, og det er en stor fordel, hvis du også behersker andre sprog, herunder fransk, spansk eller tysk. Du har erfaring med kontraktforhandling, CRM og ERP-systemer. Du er vedholdende, analytisk og samarbejdende og fungerer som en naturlig relationsskaber med forretningsmæssig gennemslagskraft.

En international virksomhed i vækst

Semvac er en del af Kineco Group, en globalt orienteret industrikoncern, der udvikler og producerer tekniske løsninger til transportsektoren. Semvac har i mere end 40 år leveret højkvalitets sanitærsystemer til den internationale jernbaneindustri og er anerkendt for sine pålidelige og bæredygtige løsninger.

Virksomheden har hovedkontor i Odense, hvor 60 medarbejdere er dedikerede til at fastholde og udbygge virksomhedens stærke markedsposition gennem innovation, kvalitet og tæt kundesamarbejde.

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.semvac.com eller kontakte Mikkel Nielsen hos PeopleLink på 4031 8113, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om Semvac

Semvac – globalt ledende inden for jernbanesanitetsløsninger Semvac har i mere end 40 år leveret højkvalitets sanitærsystemer til den globale jernbaneindustri og har opbygget en stor og kontinuerligt voksende kundebase. Virksomheden er kendt for sine innovative løsninger, hvor driftssikkerhed, bæredygtighed og passagerkomfort går hånd i hånd. Semvac designer og producerer avancerede toiletkabiner, systemer og komponenter, som sætter standarden for effektiv affaldshåndtering, vandbesparelse og enkel vedligeholdelse. Virksomhedens løsninger bruges af togoperatører i hele verden, og der stilles derfor store krav til teknisk kvalitet, projektstyring og internationalt samarbejde. Som del af Kineco Group har Semvac adgang til et bredt internationalt netværk og vækstmuligheder på globale markeder, hvilket gør virksomheden til en attraktiv arbejdsplads for kandidater, der ønsker at kombinere teknisk indsigt med international forretningsudvikling.

PeopleLink
Cookies

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser fx for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at brugeroplevelsen kan blive forbedret. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at kunne levere en bestemt service på hjemmesiden.

Hvad anvender vi cookies til?
www.peoplelink.dk anvender cookies til at føre statistik over trafikken på websitet samt til optimering af brugervenligheden. Denne information deles med tredjepart.

Du kan slette cookies
I indstillingerne i din browser kan du slette cookies. På https://minecookies.org/cookiehandtering kan du læse mere om cookies og få vejledning om, hvordan du sletter cookies på forskellige browsere.