Spring til indhold

Projektøkonom

NØGLEROLLE I PROJEKTER, SOM OMHANDLER EN AF DE STORE SAMFUNDSDAGSORDENER

Odense

Er du drevet af den faglige udfordring, der er forbundet med økonomisk styring, planlægning og opfølgning på store projekter? Har du erfaring med anlægsprojekter indenfor f.eks. byggeri, infrastruktur, procesindustrien eller energisektoren? Så har du måske allerede tænkt, at der må være spændende projektøkonomiske opgaver i forbindelse med de massive forsvarsinvesteringer, der sker i hele Europa. Hos OMT, landets største ingeniørhus indenfor skibsdesign, kommer du helt tæt på projekterne, når man designer og projekterer nye flådefartøjer og færger.

Du bidrager til projekterne med overblik, analyser og økonomisk indsigt

Du bliver på baggrund af din økonomiske indsigt og specifikke forståelse for projektøkonomi en integreret del af projektforløbene.

OMT er en moden og struktureret virksomhed med solide projektmodeller, hvor økonomisk styring af ressourcer, kontrakter og timer er en væsentlig del af overblikket.

Som en del af en meget kompetent økonomifunktion arbejder du tæt sammen med projektlederne og de faglige chefer, når du:

  • Laver økonomisk opfølgning på projekter og kundeaftaler – herunder vurderer fremdrift

  • Løbende udarbejder og følger op på økonomiske oversigter til projektledelsen og kunder

  • Udarbejder estimater og omsætter analyser til konkrete anbefalinger

  • Deltager og assisterer i tilbudsgivning og kontraktforhandling med baggrund i din økonomiske indsigt

  • Bidrager til håndtering af projektspecifikke skatte- og momsproblemstillinger

  • Deltager på lige fod med kollegerne i afdelingen i de daglige rutiner for fakturering, støtte til det eksterne bogholderi samt øvrige ad hoc-opgaver

Du får en varieret hverdag med opgaver, der spænder fra komplekse analyser til daglig support af kolleger, som har en anden faglighed og et andet fokus.

Erfaring med styring af projektøkonomi i stor skala

Du har en solid og alsidig økonomiforståelse med en kandidatuddannelse - cand.merc., cand.oecon. eller tilsvarende - og du har opbygget erfaring med projektøkonomi i brancher med lange projektforløb og komplekse kontraktgrundlag.

Du kender til situationen, hvor dine nærmeste stakeholders har øjnene rettet mod de tekniske og ledelsesmæssige udfordringer, og det er vigtigt, at du er interesseret i for at forstå den tekniske virkelighed, som hovedopgaven drejer sig om.

Det er en naturlig forudsætning, at du har din økonomiske og systemmæssige værktøjskasse på plads i form af en god forretningsforståelse og solid indsigt i praktisk anvendelse af virksomhedens ERP- og BI-værktøjer. OMT anvender BC og PowerBI.

Det er vigtigt, at du er udadvendt og opsøgende i forhold til opgaverne, og at du naturligt tager initiativet, når det gælder prioritering af det økonomiske overblik – i et miljø, hvor hovedoverskrifterne er teknik, søfart og forsvar.

Som en del af en international projektorganisation med kunder og samarbejdspartnere over det meste af verden er det en forudsætning, at du begår dig ubesværet på engelsk i skift og tale.

Faglig og personlig udvikling i en dygtig specialistorganisation

Du har her mulighed for at få en helt central rolle i nogle af de mest samfundskritiske projekter. Som en del af en af landets dygtigste specialist konsulentvirksomheder kommer du til at arbejde sammen kolleger med en faglig dybde og et engagement, som skaber en helt særlig kultur af faglig stolthed.

Du får mulighed for at bruge din økonomiske indsigt og din erfaring, samtidig med at du kan udvikle dig fagligt og personligt ved, at du helt sikkert vil opbygge ny viden og nye relationer i en branche, som har hele samfundets interesse.

Så klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.odensemaritime.com eller kontakte Jesper Nielsen hos PeopleLink på 2448 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om Odense Maritime Technology

OMT er blandt Europas førende maritime forsvarsteknologivirksomheder med et globalt fokus på forsvar og innovation. OMT blev etableret i 2010 som spin off af det dengang A. P. Møller-Mærsk ejede Odense Staalskibsværft. OMT beskæftiger mere end 110 specialister og projektledere på kontorerne i Odense og København. OMT tilbyder services inden for skibsdesign, projektering, licenssalg, produktionsteknologi og værftslayouts. Læs mere på www.odensemaritime.com

PeopleLink
Cookies

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser fx for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at brugeroplevelsen kan blive forbedret. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at kunne levere en bestemt service på hjemmesiden.

Hvad anvender vi cookies til?
www.peoplelink.dk anvender cookies til at føre statistik over trafikken på websitet samt til optimering af brugervenligheden. Denne information deles med tredjepart.

Du kan slette cookies
I indstillingerne i din browser kan du slette cookies. På https://minecookies.org/cookiehandtering kan du læse mere om cookies og få vejledning om, hvordan du sletter cookies på forskellige browsere.