Spring til indhold

Teknisk Produktspecialist

DU BYGGER BRO MELLEM MARKEDSMULIGHEDER OG PRODUKTIONSMODNE PRODUKTER OG KONCEPTER

Nyborg

Trives du i rollen som teknisk ekspert, når komplekse produktkrav skal omsættes til producerbare løsninger – og motiveres du af at være back-up for den kommercielle del af holdet, når virksomhedens kompetencer skal oversættes til produktfordele for kunderne? Så har du muligheden som Teknisk Produktspecialist hos Trioworld!

En produktionsteknisk rolle på tværs af organisationen

Som Teknisk Produktspecialist bliver du del af et team på tre med forskellige kompetencer. Afdelingens ansvar er at sikre sammenhæng mellem salgs- og produktorganisationens bestræbelser på at finde de mest innovative og bæredygtige løsninger sammen med kunderne – og fabrikkernes produktionstekniske muligheder.

Du får en vigtig rolle på tværs af organisationen, når nye produkttyper skal afprøves eller skaleres. Du vil her arbejde tæt sammen med kunder, produktionsenhederne og eksterne samarbejdspartnere – f.eks. maskin- og råvareleverandører –for at sikre robuste og dokumenterede produktløsninger.

Sideløbende vil du i kraft af din indsigt i fabrikkernes kapaciteter blive en vigtig sparringspartner for dine kolleger i de kommercielle afdelinger, når tekniske muligheder og afgrænsninger afsøges i det løbende salgsarbejde.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Gennemgang og godkendelse af tjeklister for prøveordrer samt teknisk input i forbindelse med tilbudsgivning

  • Sikring af dokumentation og fremdrift på prøveordrer gennem stage-gate processen

  • Vedligeholdelse af produktlinjernes receptportefølje i tæt samarbejde med Product Management

  • Bidragtil standardisering og reduktion af kompleksitet i materialer og recepter

  • Teknisk sparring på produktkrav, performancekriterier og specifikationer

  • Deltagelse i kundemøder og prøveproduktioner som teknisk ekspert

  • Support til kvalitet i forhold til interne afvigelser og eksterne reklamationer

  • Opsamling af viden gennem deltagelse i messer, udstillinger og konferencer

Stillingen refererer til COO og indebærer ca. 20–30 rejsedage årligt, primært i Danmark og Europa.

Erfaring fra den tekniske side af PTA- eller Produktmanagement

Du har nogle års erfaring med lignende opgaver fra en produktionsvirksomhed med egne produkter. Erfaring fra plastindustrien er selvfølgelig en fordel. men du kan også have opbygget din erfaring inden for fødevareproduktion, medicinalbranchen eller anden procesvirksomhed.

På baggrund af din uddannelse og erfaring har du en bred indsigt i både teknologi og processer. Det er ikke afgørende, hvilken teoretisk baggrund du har, men en uddannelse som proces- eller produktionsteknolog eller ingeniør er en oplagt forudsætning.

Du arbejder struktureret og analytisk med udgangspunkt i data og fakta. Du er proaktiv, selvkørende og du stopper ikke, før opgaven er i mål. Du motiveres af at være tæt på produktionen og finder det naturligt at indtage den samlende rolle mellem tekniske, kommercielle og operationelle kolleger.

Du har stærke IT-kompetencer og erfaring med CRM- og ERP-systemer samt MS Office – især Excel. Du behersker engelsk i både skrift og tale.

Et stærkt fagligt miljø med fokus på bæredygtig udvikling og gode arbejdsforhold

Hos Trioworld bliver du en del af en ansvarlig virksomhed, der tilbyder markedet mere bæredygtige emballageløsninger, produceret under gode arbejdsforhold og med fokus på et sundt arbejdsmiljø. Du får mulighed for at indgå i en international organisation med stor videndeling og mange udviklingsmuligheder.

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.trioworld.com eller kontakte Jesper Nielsen hos PeopleLink på tlf. 2448 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om Trioworld

Trioworld A/S er ejet af den svenske kapitalfond Altor Equity Partners AB, som foruden Trioworld A/S ejer en række virksomheder i Danmark. Trioworld består af seks divisioner, som alle beskæftiger sig med udvikling og produktion af plastprodukter og -løsninger, hovedsageligt indenfor emballering. Trioworld Danmark er hovedsæde for industridivisionens fire fabrikker og er specialiseret i udvikling af plastemballageløsninger til bl.a. industri, herunder strækhætter, FFS-sække m.v. Ligeledes har virksomheden en ikke ubetydelig produktion af affaldssække, som fremstilles af eget regenereret genbrugsmateriale. Virksomheden beskæftiger p.t. ca. 150 medarbejdere i Nyborg, hvoraf 100 arbejder i produktionen.

PeopleLink
Cookies

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser fx for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at brugeroplevelsen kan blive forbedret. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at kunne levere en bestemt service på hjemmesiden.

Hvad anvender vi cookies til?
www.peoplelink.dk anvender cookies til at føre statistik over trafikken på websitet samt til optimering af brugervenligheden. Denne information deles med tredjepart.

Du kan slette cookies
I indstillingerne i din browser kan du slette cookies. På https://minecookies.org/cookiehandtering kan du læse mere om cookies og få vejledning om, hvordan du sletter cookies på forskellige browsere.