Spring til indhold

Regnskabsleder/Økonomiansvarlig

EN STÆRK ØKONOMIPROFIL MED HANDS-ON TILGANG

Slagelse

På vegne af ODIN Engineering søger PeopleLink en stærk regnskabsprofil, der vil tage ansvar for regnskabsfunktionen og samtidig være tæt på både projektøkonomi og forretningen.

Vil du have ansvaret for regnskabsaflæggelsen i en teknisk projektvirksomhed med høj aktivitet, korte beslutningsveje og stor kontakt til driften, kan dette være en rigtig spændende mulighed.

Din rolle

Du får ansvaret for regnskabsfunktionen og bliver en central del af den daglige økonomistyring. Rollen spænder bredt fra klassisk regnskabsdrift til rapportering, projektopfølgning og udvikling af processer.

Du arbejder hands-on og går selv i detaljen, men har samtidig blik for at skabe struktur, overblik og forbedringer.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Regnskab, lønkørsler og bogføring fra A til Z

  • Måneds- og årsafslutning

  • Likviditet, rapportering og opfølgning

  • Budgetter, herunder projektopfølgning på igangværende arbejder

  • Optimering af processer og systemer (NAV)

Du arbejder tæt sammen med ledergruppen og får reel indflydelse på, hvordan forretningen drives.

Ud over dig består afdelingen af en dygtig regnskabsassistent.

Hvem er du?

Du kan dit håndværk. Som erfaren bogholder eller økonomiprofil med solid praktisk erfaring behersker du regnskabet i dybden, særligt opgørelse af lager og igangværende arbejder, og trives med ansvar.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med regnskab og bogføring i praksis, gerne fra en projektorienteret virksomhed

  • Arbejder struktureret, selvstændigt og løsningsorienteret

  • Er opdateret på gældende regler og udvikling

  • Har erfaring med NAV eller lignende ERP-systemer

  • Trives med både drift, udvikling og formidling af tal

  • Har gode IT-kompetencer, særligt inden for ERP-systemer og Excel

Kendskab til databaser og BI-værktøjer vil være en fordel, men ikke et krav.

Hvad får du?

ODIN Engineering er en familieejet teknisk projektvirksomhed med ca. 40 medarbejdere og mange års erfaring med udvikling og opbygning af specialmaskiner til industrien.

Virksomheden er præget af høj faglighed, korte beslutningsveje og en uformel kultur, hvor samarbejde og fleksibilitet er en naturlig del af hverdagen.

Du kan se frem til:

  • En nøgleposition med stor indflydelse

  • Tæt samarbejde med ledelsen

  • Et job med frihed under ansvar

  • En hverdag tæt på produktionen, hvor tingene sker og ikke bare planlægges

  • Et miljø med høj teknisk faglighed og stærkt engagement

Er du nysgerrig og vil høre mere, så kontakt Mikkel Nielsen hos PeopleLink på 4031 8113, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg stillingen’hurtigst muligt.

Læs mere om ODIN Engineering

ODIN Engineering er en veletableret familieejet virksomhed, som gennem mere end 60 år har serviceret industrien med helt unikke løsninger, kompetencer og vilje til at indfri selv meget vilde ideer og planer. Virksomhedens ca. 50 medarbejdere betragter sig alle som maskinbyggere.

Huset består hovedsageligt af ingeniører, teknikere og faglærte inden for både mekaniske og el-tekniske discipliner, og ODIN Engineering står bag nogle af de mest spektakulære specialmaskiner, som ses hos flere af landets største industrivirksomheder.

Læs mere på www.odin-engineering.dk


PeopleLink
Cookies

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser fx for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at brugeroplevelsen kan blive forbedret. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at kunne levere en bestemt service på hjemmesiden.

Hvad anvender vi cookies til?
www.peoplelink.dk anvender cookies til at føre statistik over trafikken på websitet samt til optimering af brugervenligheden. Denne information deles med tredjepart.

Du kan slette cookies
I indstillingerne i din browser kan du slette cookies. På https://minecookies.org/cookiehandtering kan du læse mere om cookies og få vejledning om, hvordan du sletter cookies på forskellige browsere.