NATURLIGT OMDREJNINGSPUNKT I SALGSPROCESSEN
Haarby
Vil du være med til at styrke salgsindsatsen og bidrage til, at forhandlere og sælgere føler sig godt hjulpet? Vil du være et naturligt omdrejningspunkt i salgsprocessen? Og vil du have engagerede kolleger i en afdeling med humør, hjælpsomhed og godt sammenhold?
Du servicerer forhandlere og sælgere, særligt på de tysktalende markeder
Som Sales Coordinator får du en central rolle i at understøtte salgsprocesserne og sikre, at forhandlerne får en professionel og effektiv oplevelse. Du arbejder derfor tæt sammen med både sælgerne og dine kolleger især i produktions- og logistikafdelingen, så du er med til at skabe struktur og fremdrift i salgsarbejdet.
Du arbejder primært med dine egne markeder og opbygger dermed gode relationer til både forhandlere og sælgere, og du hjælper dine kolleger i teamet efter behov.
Du er med andre ord ’edderkoppen’, der koordinerer, så alle ender når sammen. Dine hovedopgaver er at:
-
Koordinere salgsaktiviteter og forespørgsler samt gennemføre den endelige ordrebehandling
-
Assistere og vejlede forhandlerne f.eks. med at finde løsninger til kunderne eller bruge deres digitale værktøjer
-
Supportere sælgerne ved tilbudsgivning og være deres forlængede arm internt i organisationen
-
Behandle og afklare kundereklamationer samt andre forefaldende opgaver
Med reference til chefen for Customer Service får du 7 Sales Coordinator kolleger, og du vil opleve et godt sammenhold, humor og positive relationer internt og eksternt. Din arbejdsdag er et mix af faste og varierende opgaver, og opgaverne kan komme online eller på telefonen.
Har du lyst og vilje til at yde en god service og spille sammen med dine kolleger?
Hvis ja, bliver du lært grundigt op i både produkter, systemer og arbejdsprocesser, så du kan yde en god service og sammen med dine kolleger nå den fælles målsætning. Du er nysgerrig, åben og ikke bange for at spørge, også selv om du kommer med erfaring fra en lignende stilling.
Du er hertil positiv, engageret og får ’tingene gjort’, hvilket giver gode relationer både internt og eksternt. Du arbejder struktureret og fokuseret, samtidig med at du kan holde flere bolde i luften.
Du begår dig på dansk, engelsk og skal også have gode tysk-kundskaber, ligesom Office-pakken er et naturligt arbejdsredskab for dig. Har du erfaring med Navision eller tilsvarende, er det et ekstra plus. Din arbejdsplads er på Montanas adresse i Haarby på Fyn.
Stærkt brand – godt, positivt arbejdsmiljø
Hos Montanta Furniture får du en unik mulighed for at arbejde i en koncern med et af dansk møbelindustris stærkeste brands.
Montana stræber efter at være en god og attraktiv arbejdsplads, hvor engagement, initiativ, gensidig tillid og et positivt arbejdsmiljø er centreret rundt om værdierne Passion, Mod og Ordentlighed. Du vil opleve humor, smil og en stærk samarbejdskultur, hvor resultater skabes i fællesskab. Ydermere er det en arbejdsplads, hvor folk trives, udvikler sig og bliver i mange år.
Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.montanafurniture.com eller kontakte Lene Mølholm hos PeopleLink på 4236 3975, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!



