PAM A/S er en innovativ udviklings-og produktionsvirksomhed, der leverer løsninger til transport af bulk og massegodt til en bred vifte af kunder i ind- og udland. Produktionen finder sted på PAMs nyopførte domicil i Tietgenbyen i Odense. Her har man har bevist, at man kan tilbyde et konkurrencedygtig dansk set-up, netop ved at integrere salg, udvikling, konstruktion og produktion på sammen lokation. Virksomheden har over de seneste år udvidet ejerkredsen og er hermed forberedt på vækst.


Salgstalent

Tekniker som brænder for at skabe løsninger sammen med kunder



On the job training på bestående projekter


Har du mod på at skabe dig en karriere indenfor for løsningssalg til industrien – så har du her en sjælden mulighed!

PAM er en af de etablerede spillere i branchen for løsninger indenfor cellesluser, transportsnegle og cykloner, der anvendes i krævende miljøer indenfor industri, fødevareproduktion og energisektoren. Du får derfor et solidt fundament at bygge din karriere på.

Markedet er meget positivt og PAM har en række kvalitetsløsninger, som er efterspurgte både som komplette systemløsninger og som komponent -eller som OEM-leverance.
Der er med andre ord et meget stort marked at bearbejde, og da salgsressourcerne har været begrænsede, vurderer ledelsen, at der er et stort uindfriet potentiale.

Det bliver derfor din opgave, at afsøge markedet for potentielle kunder - primært i Danmark og de øvrige nordiske lande - samtidig med at du opbygger viden om virksomhedens kompetencer og kundernes forventninger ved at arbejde med på igangværende projekter med kendte kunder og samarbejdspartnere.

Du bliver ikke begravet i projektledelse, men du kommer til at spille en vigtig rolle i den spændende fase fra forespørgsel, over teknisk afklaring med kundens teknikere, til den endelige forhandling omkring pris og andre kommercielle konditioner – alt sammen i tæt sparring med PAMs meget erfarne salgsdirektør, som ser frem til at spille al sin viden videre til næste generation.

Teknisk baggrund og erfaring med salg til industrien


Du har en teknisk baggrund, optimalt som håndværker efterfulgt af en teoretisk uddannelse på teknikerniveau. Herefter har du sikkert gjort dig dine første erfaringer med salg til industrien, måske hos en produktleverandør eller grossist – men brænder nu efter en større kompleksitet, både teknisk og i den dialog du kan få med kunden.

Du ved allerede, at du trives med at opsøge nye kontakter, og du har så stærkt et fagligt fundament, at du ikke er bange for at gå ind i en teknisk drøftelse på områder hvor du ikke helt har været før.
Samtidig har du den respekt for andres – og især kundernes viden, at du aldrig vil virke bedrevidende. Sparring og deling af forskellig viden er ofte nøgleordet, når man skal opnå succes i løsningssalg.

Du har - eller er villig til at tage - bopæl i almindelig køreafstand fra virksomheden i Odense, det bliver nemlig afgørende for din oplæring og det efterfølgende samarbejde, at du bliver et fuldgyldigt medlem af det team som reelt laver løsningerne til kunderne.

Selvstændigt ansvar tidligt i karrieren


Du tilbydes et job med stort ansvar tidligt i karrieren - i en virksomhed, som virkelig ønsker, at skabe et nyt salgstalent, som kan få en nøgleposition i virksomhedens videre udvikling. Du får mulighed for at skabe din egen succes med egne kunder, men du får samtidig mulighed for at være en vigtig spiller i den solide forretning som PAM allerede har. Hertil kommer særdeles indbydende rammer i et helt nyt domicil, som både er lækkert at være i – og værd at vise frem for kunder og samarbejdspartnere.

Læs mere på www.pam.dk eller kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 66 102015 for yderligere oplysninger. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.

 

Vores annoncer genindrykkes løbende på de forskellige jobportaler og medier, som vi benytter. Det betyder ikke, at processen er startet forfra, men er blot et udtryk for, at den ikke er afsluttet.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 24 48 20 15
E-mail: jn@peoplelink.dk