Vores kunde er en markedsledende international koncern, som har opnået global succes med sine produkter og løsninger, gennem konstant fokus på at skabe innovative højkvalitetsprodukter til krævende kunder. Koncernens hovedkvarter er placeret centralt i Danmark – nær Trekantområdet. Koncernen har desuden egne produktionsenheder flere steder i Europa og distribuerer sine produkter via et netværk af distributører og egne salgsselskaber over hele verden.


Product Quality Manager

Ansvar for kvalitet i hele værdikæden med teknisk produktfokus



Med kunden i centrum og fokus på korrigerende handlinger

Positionen er en strategisk nøglerolle i snitfladen mellem virksomhedens kunder, distributører og produktionsenheder, hvor omdrejningspunktet er produktkvalitet. Det bliver primært din opgave at skabe overblik og konsensus omkring omfang, art og årsag i forhold til de produktfejl, som kunderne oplever.

Fejlene kan opstå flere steder i værdikæden, hvor din opgave bliver at afdække mulige årsager, hvad enten det drejer sig om konstruktion, produktion eller fejl i forbindelse med håndtering. Det er ligeledes indenfor dit ansvarsområde at iværksætte korrigerende handlinger med henblik på at eliminere fejl, samt at rapportere til ledelsen omkring hvilke tiltag, der allerede er sat i værk, samt at komme med forslag til yderligere forbedringer.

Rollen har primært et teknisk afsæt, og er forankret i produktorganisationen, men har naturligvis et stort aftryk i hele virksomhedens supply chain.

Ingeniør, som har valgt produktkvalitet

Den ideelle kandidat har en teknisk baggrund som ingeniør og har allerede stor erfaring med ansvar for at drive kvalitet gennem alle funktioner i en virksomhed. Din oprindelige baggrund kan være produktudvikling, men du kan også have startet din karriere indenfor produktion eller i en PTA-funktion. Vigtigst er det, at du forstår de sammenhænge, der, i en kompliceret værdikæde, skaber en total kvalitetsoplevelse hos slutkunden, og at du kan formidle værdien af markedernes oplevelser til alle dele af organisationen på en faktuel og konstruktiv måde.

Vores kunde søger en udadvendt og løsningsorienteret leder, som altid vil finde det naturligt selv at gå ind i de problemstillinger, der har generel karakter og dermed størst potentiale, og samtidig skaber et overblik og en positiv stemning, der er forudsætningen for, at den øvrige organisation kan optimere produkter og processer, samt løse problemstillingerne.

Da der er tale om et internationalt job, skal du have interesse i at påtage dig rejseaktivitet i omfanget op til 40 dage årligt.

Nøgleposition - hvor kvalitetsprodukter er driver for vækst

Der er tale om et job med stor indflydelse og topledelsens fulde opmærksomhed. Produkterne er blandt markedets absolut bedste og kvalitet betragtes som en afgørende USP. Du kommer til at arbejde internationalt i et professionelt set-up med høje ambitioner, hvor koncernen over en årrække har slået markedet på både vækst og indtjening. Du tilbydes derfor en nøgleposition, hvor du sammen med særdeles dygtige kolleger kan fortsætte din faglige og personlige udvikling.

Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 66 102015 for yderligere oplysninger. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.

 

Vores annoncer genindrykkes løbende på de forskellige jobportaler og medier, som vi benytter. Det betyder ikke, at processen er startet forfra, men er blot et udtryk for, at den ikke er afsluttet.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 24 48 20 15
E-mail: jn@peoplelink.dk