Siden starten i 1994 har Nord Tech sat sig det mål at være førende inden for styrings- og forsyningsprodukter, som gør det muligt for materialehåndterings-applikationer som kraner, maskiner og transportanlæg at løfte, rotere og bevæge sig fra punkt til punkt. Kvalitetssikkerhed, kompetent teknisk support og hurtig dag til dag levering af standard produkter, tilbehør og reservedele har altid haft et vigtigt fokus. Som resultat blev Nord Techs eget lager og serviceværksted for teknisk support, reparation og kalibrering etableret. Virksomhedens kunder er altid sikret adgang til nem vedligeholdelse og mindst mulig nedetid, når uheldet er ude. Bekostelige og unødvendige skader og forstyrrelser kan dermed begrænses og effektiviteten og sikkerheden øges. I dag er Nord Tech officiel dansk distributør for førende europæiske producenter som Tele Radio, Datek, Vahle og Vetec, og servicerer flere centrale sektorer af dansk erhvervsliv med innovative tekniske løsninger, der kan tilpasses vores kunders behov og udvikles specifikt til konkrete opgaver.


Salgskonsulent

Førende tekniske produkter og kundetilpassede løsninger



Vil du være med til at styrke salgsindsatserne i Danmark?


Du bliver en del af salgsafdelingen i Danmark, hvor du får en vigtig rolle i at styrke salgsindsatserne på det danske marked. Sammen med dine kolleger opbygger du relationer og udvikler samarbejdet med kunder i en række forskellige brancher, f.eks. kran- og transportvirksomheder, byggeri og industri m.fl. Du får salgsansvaret for en portefølje af små og mellemstore, eksisterede kunder, og du får til opgave at identificere, opsøge og opbygge nye kunder– i begge tilfælde med relationer og teknisk rådgivning som omdrejningspunkt. Du har 3 salgskolleger i Danmark, og bliver supporteret af internt salg, som håndterer tilbud, ordrebehandling mv., så du kan fokusere på salget.

Du bruger størstedelen af din tid ude hos kunderne, og har en dag om ugen på kontoret i Odense til opfølgning og planlægning af salgsindsatser. I tæt samarbejde med den adm. direktør og dine salgskolleger i Danmark, prioriterer og gennemfører du den kommercielle indsats, herunder især identificeringen og bearbejdningen af nye kunder. I forbindelse med tilbudsgivning og projektgennemførelse, er du i tæt sparring med teknisk afdeling – afhængigt af om der er tale om standardudstyr eller komplette, kundetilpassede løsninger.

Du får budgetansvaret for din kundeportefølje, og du gennemfører professionelle kundemøder, salgsmøder, seminarer og andre aktiviteter, ligesom du deltager i messer og udstillinger, hvor du er med til at sikre at virksomheden er synlig og kendt som kompetent leverandør af produkter, projekter og kundetilpassede løsninger. Når du får et lead, så følger du op på det, og sørger for, at afdække mulighederne. Du holder dig opdateret omkring kunder, markedet, brancher, teknologier og trends, og du bruger CRM som en naturlig del af dit arbejde.

Du skaber synlige resultater


Der kan være flere indgange til jobbet. Det er afgørende, at du har teknisk flair og interesse og erfaring med BtB salg. Du kan have opbygget din tekniske viden gennem din erfaring, eller du har en el-teknisk uddannelse som f.eks. elektriker, automatikmekaniker eller lign. Du kan evt. også have opbygget din erfaring i en back-office funktion med kundekontakt og teknisk løsningssalg, og du brænder for at bevise, at du har dét, der skal til for at tage springet over i et salgsjob. Optimalt set bor du centralt i Danmark, men det er ikke et krav. Har du branchekendskab er det en stor fordel.

Du er målrettet, handlekraftig og resultatorienteret, og du drives af at få ordren i hus. Du motiveres af kundekontakten, og kan lide både at opsøge og opbygge kunderelationer, såvel som at pleje og udvikle de eksisterende kunder. Du er god til at formidle og sælge muligheder og ideer, og du har et godt blik for løsninger. Da du selv planlægger din hverdag, og bruger størstedelen af din tid ude hos kunderne, er det vigtigt for din succes, at din arbejdsstil er kendetegnet ved struktur og systematik – og ikke mindst, at du via vedholdenhed og overholdelse af aftaler opbygger tillid og troværdighed omkring din person.

Du er en erfaren bruger af IT-redskaber, herunder MS Office, CRM-systemer og gerne C5, eller tilsvarende ERP system. Du taler og skriver dansk og engelsk, og du har kørekort.

Sæt fart på din salgskarriere …


Du får en spændende mulighed for at være med i virksomhedens videre udvikling, og være en af dem, der går forrest i udviklingen af salget. Virksomheden oplever en stigende efterspørgsel fra både de danske og udenlandske markeder, og der er stort potentiale for yderligere vækst. Du vil opleve, at der ikke er langt fra tanke til handling, og du vil få mulighed for at sætte dit fingeraftryk og bidrage til udvikling af virksomhedens markedsposition i Danmark.

Du får stor frihed under ansvar, og kan selv være med til at forme og udvikle dit job – ligesom du får mulighed for at udvikle dig både fagligt, personligt og ansvarsmæssigt. Din hverdag er afvekslende og spændende, og din egen indsats og vilje er afgørende for din succes. Du bliver samtidig en del af et engageret og fagligt stærkt team, som er kendetegnet ved høj teknisk ekspertise, en uformel omgangstone, holdånd og en stærk vilje til at lykkes.

Interesseret? Send os din ansøgning og dit CV allerede i dag via ’søg stillingen’. Kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller læs mere på www.nord-tech.dk. Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi inviterer løbende kandidater til samtale. Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Vores annoncer genindrykkes løbende på de forskellige jobportaler og medier, som vi benytter. Det betyder ikke, at processen er startet forfra, men er blot et udtryk for, at den ikke er afsluttet.



Geografi: Hele Danmark
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt



Vil du vide mere?

Nancy Lohmann
Kontakt Nancy Lohmann
Mobil: +45 53 38 41 91
E-mail: nl@peoplelink.dk