Vores kunde er en af regionens mest succesfulde koncerner. Virksomhedens forretningsgrundlag bygger på salg af produkter og ydelser, som sælges direkte til forbrugerne. En væsentlig del af virksomhedens succes bygger derfor også på et meget stærkt analytisk set-up og på en stram KPI-styring. Samtidig lægges der stor vægt på kundeoplevelse og på at være så synlig i markedet og tæt på kunden, at virksomheden altid er blandt de foretrukne leverandører


Debitorchef

People manager med ansvar for kontrakter og fokus på god kundehåndtering



Ledelse af KPI-drevet debitorfunktion


Du bliver med reference til virksomhedens adm. direktør og som del af ledergruppen ansvarlig for et væsentligt aspekt af det gode kundeforhold, så snart en aftale er etableret.
Når der er indgået en aftale med kunden, er det din afdelings opgave at udfærdige kontrakter og herefter følge op på det løbende samarbejde og derved sikre, at indgåede aftaler overholdes i en balance mellem at undgå tab og udvikle samarbejdet med kunden. Opgaven løses i en kombination af analytisk porteføljeovervågning og tæt personlig opfølgning med den enkelte kunde.

Der er tale om mange debitorer, og afdelingen er organiseret i teams med individuelle funktioner og med mellemledere, som varetager den daglige ledelsesmæssige opgave.
Dine primære opgaver er derfor at udvikle og optimere afdelingens arbejdsgange, samtidig med at du påtager dig en synlig rolle med at drifte og motivere afdelingen og dine ledere, så debitorfunktionen understøtter forretningen og bidrager aktivt og udviklende til hele værdikæden i virksomheden.

Dit ledelsesmæssige ansvar omfatter 8 direkte referencer, og til at løse opgaven består afdelingen af 35 medarbejdere.

Erfaring fra Leasing, finansiel kundeservice – eller måske telebranchen


Der er flere veje ind i stillingen, men vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelse på kandidatniveau og har erfaring med at lede en større gruppe af medarbejdere – optimalt gennem mellemledere. Branchemæssigt er det vigtigst, at du kommer fra et miljø, hvor hverdagen er præget af mange kunder, og hvor både kunderne og virksomheden indgår i en transaktionsforretning, der bygger lange kundeforhold, som eksempler herpå kan nævnes leasing eller tele.

Du har en solid analytisk sans, og formår at spotte muligheden i detaljen. Du arbejder aktivt med service og den gode kundeoplevelse, og identificerer de gode forretningsmuligheder i de lange og gode kundeforhold. Dit arbejde er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau, uden at detaljen går tabt.

Som leder driver du opgaverne og motiverer dine medarbejdere ud fra KPI´er. Du sikrer, at alle har klare mål, og du følger op på både succeser og fiaskoer.
Du er en udpræget ”people manager”, der formår at skabe en god atmosfære med vægt på medarbejdernes trivsel og udvikling, i et miljø hvor succesen først er i hus, når alle er i mål, når dagen er omme.

Karrierejob i en af regionens mest succesfulde virksomheder


Du tilbydes en nøglerolle i en spændende virksomhed, der bliver ved med at skabe vækst og nye muligheder. Du bliver del af virksomhedens ledergruppe, og du får en central rolle i at udvikle en af koncernens mest centrale funktioner. Hertil kommer, at du får et betydeligt ledelsesansvar – for ca. 35 medarbejdere og mulighed for at arbejde med ledelse gennem mellemledere.
Du får med andre ord mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt og hermed bygge kompetencer og relationer af stor værdi for din karriere.

Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 66 10 20 15 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.

 

Vores annoncer genindrykkes løbende på de forskellige jobportaler og medier, som vi benytter. Det betyder ikke, at processen er startet forfra, men er blot et udtryk for, at den ikke er afsluttet.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 24 48 20 15
E-mail: jn@peoplelink.dk