Cabinplant A/S er en førende producent af kundetilpasset procesudstyr til fødevareindustrien. Virksomhedens fokusområder er hele proceslinjer til fisk, skaldyr, frugt og grøntsager samt løsninger inden for veje- og pakkeudstyr til mange forskellige industrier. Alle Cabinplants løsninger udvikles og implementeres i et tæt samarbejde med virksomhedens kunder, hvilket sikrer, at det endelige valg er det helt rigtige. Eksportandelen udgør mere end 80% og Cabinplant har referencer i hele verden. Virksomheden beskæftiger ca. 270 medarbejdere – hovedparten i Haarby på Fyn samt på Cabinplants egen fabrik i Polen. Cabinplant har datterselskaber i en række lande og er en del af CTB Inc. Group, der er en multinational industrikoncern indenfor procesudstyr.


Projektleder

Omdrejningspunkt for den tekniske løsning, projektøkonomi og samarbejde



Selvstændigt ansvar for komplekse procesanlæg

Der er stor efterspørgsel efter virksomhedens innovative løsninger, og Cabinplants nye ejerforhold med søsterselskaber over store dele af verden har medført yderligere skub i denne retning. Cabinplant har derfor brug for yderligere kompetencer – og du har derfor mulighed for at blive del af et stærkt hold.
 
Som projektleder bliver du ansvarlig for at projekterne gennemføres og afleveres til aftalt tid, i høj kvalitet og på budget. Du kender jobbet, og ved, at projektledelse og -gennemførelse i et teknisk miljø er en disciplin med mange facetter. 
 
Du kommer til at arbejde tæt sammen med en række interessenter hos kunder og leverandører heriblandt teknikere, ledelse og projektledere, ligesom du naturligvis får en bred berøringsflade hos Cabinplant. Både internt og eksternt er du den person, som samler kompetencer og interesser omkring projektet, sikrer fremdriften – og løfter sten af vejen, når det kræves.
 
Som projektleder vil du endvidere ofte være den person, kollegaerne rådfører sig med rent teknisk ift. løsningsforslag, da du forventes at have overblikket, og kender de øvrige interessenters forventninger og behov i forhold til den samlede løsning. 

Teknisk Projektleder med erfaring indenfor procesudstyr  

Du er ingeniør, maskinmester eller tilsvarende, og du har allerede solid erfaring som international projektleder. Du kan både have opbygget din erfaring hos en virksomhed, der udvikler og producerer udstyr eller som projektleder i en teknisk afdeling hos en af kunderne.
 
Det vil være en fordel, hvis du har erfaringer indenfor maskiner og udstyr til fødevareproduktion, men hvis du kommer fra andre brancher hvor procesudstyret er omdrejningspunkt for kundernes forretning, så kender du de vigtigste succeskriterier.
 
Uanset din baggrund så er tung teknisk indsigt en vigtig kompetence på linje med indsigt i projektøkonomi og organisatorisk forståelse. Basale CAD-kompetencer og gode sprogfærdigheder er en forudsætning for at kunne navigere i jobbet.
 
Vigtigst er det, at du er i stand til at skabe overblik, spotte kritiske faser - og prioritere samtidig med, at du er så pragmatisk og fleksibel, at du kan skabe et positivt samarbejde omkring projektet blandt interne og eksterne projektinteressenter.

Professionelle mennesker i et nærværende miljø

Cabinplant tilbyder dig en spændende og udfordrende projektlederstilling i en international organisation, hvor du har mulighed for at skabe markante og synlige resultater. Virksomheden har høj anciennitet og stor viden i organisationen, hvilket gør at du kan udvikle dig fagligt og personligt. Omgangstonen er åben, varm og uformel, og du bliver en del af et velfungerende team. 
Som et væsentligt tillæg har virksomheden også en velfungerende personaleforening, der er med til at sikre, at virksomheden er en arbejdsplads hvor medarbejdere trives. 
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Jesper Nielsen eller Wickie Jensen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.

 

Vores annoncer genindrykkes løbende på de forskellige jobportaler og medier, som vi benytter. Det betyder ikke, at processen er startet forfra, men er blot et udtryk for, at den ikke er afsluttet.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 24 48 20 15
E-mail: jn@peoplelink.dk
eller
Wickie Irene Jensen
Mobil: +45 28 45 20 15
E-mail: wj@peoplelink.dk