Nyheder

20. feb

Ny partner i PeopleLink

Mikkel Nielsen ny partner.tjek2

Mikkel Nielsen er pr. 1. februar 2023 indtrådt som partner i PeopleLink.

Mikkel har siden februar 2021 været ansat i PeopleLink som konsulent. Han har i de forgangne 2 år opbygget stærke kunderelationer, gode samarbejder med kandidater og et solidt fagligt fundament. 

Mikkel har en kommerciel baggrund, og har i de seneste 15 år arbejdet med forretningsudvikling og ledelse inden for bl.a. retail, e-commerce og tech. Du kan læse mere om Mikkels baggrund her ...

Han blev ansat med sigt på fremtidigt partnerskab. Det glæder os, at det er lykkedes, og at han nu også er en del af partnerkredsen og ledelsen. 

Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde. 

02. feb

Nyt år - nyt job?

CP Årsskifte

2023 er allerede godt i gang. Har du brugt den første måned af det nye år til at reflektere over din jobsituation og din karriere? Er du det rette sted i din karriere, eller går du med overvejelser, om det er tid til et jobskifte? Vi søger løbende kompetente profiler til ledige stillinger hos vores kunder. Vi arbejder med spændende virksomheder på tværs af brancher og til et bredt spektrum af ledelses- og specialistfunktioner. Så uanset om du føler dig klar til at prøve nye udfordringer nu, eller du blot er nysgerrig på, hvad der rør sig på jobmarkedet, så har vi et par tips til, hvordan du kan holde dig orienteret om de ledige stillinger, vi arbejder med. 

Følg os på LinkedIn

På PeopleLinks LinkedIn company page kan du finde aktuelle stillinger og andre nyheder fra PeopleLink. Når du følger os på LinkedIn får du vores stillingsopslag direkte i dit newsfeed.
Følg vores company page her …

Upload dit CV i vores CV-database

Vi bruger vores CV-database aktivt, når vi søger kandidater til ledige stillinger hos vores kunder. Når du er registreret hos os, kontakter vi dig, når der opstår jobmuligheder, der matcher dine ønsker og din profil. Din registrering er helt fortrolig, og vil ikke blive delt med tredjepart, før vi har dit eksplicitte samtykke.

Du kan uploade dit CV her …

Opret en Jobagent

Hvis du opretter en jobagent, vil du modtage en mail fra os, når der bliver annonceret nye jobs inden for dit faglige område, din geografi og de interesser du har angivet i din oprettelse.
Du kan oprette en jobagent her …

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål til dine muligheder, er du velkommen til at kontakte os.

14. dec

Glædelig jul og godt nytår fra alle os hos PeopleLink

godjul

Alle os hos PeopleLink vil gerne takke vores kunder, kandidater og samarbejdspartnere for et godt samarbejde i 2022. 

Vores kontorer er lukket mellem jul og nytår, og vi er tilbage igen mandag den 2. januar 2023. 

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i det nye år.

13. okt

PeopleLink kåret som en af årets succesvirksomheder

Grafik nyhedsopslag Succesvirksomhed

Vi er meget stolte over, at PeopleLink er kåret til én af årets succesvirksomheder i 2022 i region Syddanmark.

Årets succesvirksomheder er en erhvervspris, der uddeles af SparNord og BDO til små og mellemstore danske virksomheder, som har præsteret gode og stabile resultater over en årrække. Prisen er i 2022 uddelt til 1000 ud af Danmarks 300.000 aktive virksomheder.

Vi takker SparNord og BDO for anerkendelsen og den fine pris.

04. okt

Nye lokaler i Odense

22 WEB lokaler

Vi er den 1. juli 2022 flyttet i nye lokaler i Odense på Havnegade 34C, 1. sal. Vi er ved at være på plads på kontoret, og glæder os over de nye omgivelser, mere plads og ikke mindst udsigten.

Der er fortsat en del byggeri og renovering i gang på selve bygningen og de øvrige lejemål, og derfor må vi leve med lidt gener og rustikke omgivelser omkring kontoret i et stykke tid endnu.

Der er gratis gæsteparkering i gården foran bygningen, du skal blot registrere din nummerplade i receptionen, når du ankommer på 1. sal.

Vi glæder os til at se dig og byde dig på en kop kaffe i vores kaffebar.

22 WEB kaffebar

19. aug

Er du vores nye kollega?

GrafikCP Projektkoordinator

Er du en administrativt stærk koordinator, der motiveres af at få opgaver løst og tingene til at klappe? Så er du måske vores nye kollega?

Vi søger en projektkoordinator til en deltidsstilling i vores administrative team, som sørger for at vores ’maskinrum’ fungerer. Dit primære ansvarsområde er koordinering og gennemførelse af administrative og praktiske opgaver i dagligdagen, og du får en nøglerolle som support, back-up og koordinator for både kolleger, kandidater og kunder. Er det dig, eller en du kender?

Læs mere her ..

 

21. jun

God sommer fra alle os til alle Jer

pl sommer 2015c
Alle os hos PeopleLink sender en sommerhilsen til vores kunder, kandidater, netværk og samarbejdspartnere med tak for det første halve år af 2022 – og med ønsket om en dejlig, afslappende og solrig sommer. 

Vores kontorer holder lukket i ugerne 29 og 30, men åbner igen mandag i uge 31. Har du brug for at komme i kontakt med os i perioden, kan du kontakte os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi tjekker løbende mails, og besvarer din henvendelse hurtigst muligt. Ved hastesager har du mulighed for at kontakte vores konsulenter direkte. Du finder vores kontaktoplysninger her ...

Vi ser frem til nye spændende projekter og samarbejder i 2. halvår af 2022, hvor vi er at finde i nye lokaler på Havnegade 34C i Odense. Hold dig orienteret her på siden ...

23. mar

Nye ansigter hos PeopleLink ...

2203 Nye ansigter hos PeopleLink

Vi er rigtigt glade for, at vi i marts måned har kunne byde velkommen til to nye kolleger. Marco og Rebekka er begge startet hos os den 1. marts i en rolle som Search Konsulent med ansvar for - i et tæt samarbejde med vores konsulenter - at finde og kvalificere kandidater til de rekrutteringsopgaver, som vi løser for vores kunder. Du kan læse mere om vores team her ...

Vi har travlt, og vi søger endnu en ny kollega til en rolle som Search Konsulent. Du kan læse mere om stillingen her ...

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du er nysgerrig på at høre mere. 

16. mar

Er du vores nye kollega?

2202 Grafik CP Search Konsulent PeopleLink

Vores dygtige kollega Pernille har fået en ny stilling som Konsulent hos PeopleLink, og vi har susende travlt … derfor søger vi en ny kollega til en stilling som Search Konsulent, som bidrager med at identificere og kvalificere kandidater til de opgaver, vi løser for vores kunder. Er det dig?
 
Hvis du har sans og interesse for mennesker såvel som forretning, og du motiveres af at arbejde med en bred vifte af interessante og professionelle virksomheder, der bruger PeopleLinks assistance, når de skal finde og ansætte den næste nøglemedarbejder, så er du måske den helt rette til at tage en plads i vores team som Search Konsulent.
 
Er du nysgerrig på mere, og har du ambitioner om at arbejde med search & selection i en fagligt stærk konsulentvirksomhed, så læs mere om stillingen her - eller kontakt os for yderligere oplysninger. Vi ser frem til at høre fra dig!
 

05. jul

Mød vores to nye medarbejdere ...

Ny medarbejdere

Vi har i løbet af foråret og sommeren haft fornøjelsen af at kunne byde velkommen til to nye medarbejdere hos PeopleLink. 

Mikkel Nielsen er startet den 1. juni som Search & Selection Konsulent. Mikkel har i sin rolle som konsulent ansvaret for salg og gennemførelse af Search & Selection projekter for PeopleLinks kunder. Mikkel har en spændende erfaring fra kommerciel ledelse og forretningsudvikling, senest inden for HR Tech. Du kan se Mikkels profil her ...

Simone er startet hos os den 1. maj som Search Konsulent. Simone har ansvaret for at gennemføre search processer og fremfinde et kandidatfelt i forbindendelse med udvalgte Search & Selection projekter. Simone har en uddannelse som Cand.negot i Human Resource Management, og har opbygget erfaring i en HR funktion. Du kan se Simones profil her ...

Vi håber, at I sammen med os vil byde Mikkel og Simone velkommen. 

07. jan

Nye ansigter hos PeopleLink ...

nyekræfter3
Vi er glade for at kunne byde velkommen til to nye medarbejdere hos PeopleLink.

Alexander Vinde og Søren Jacobsen er startet hos os i henholdsvis januar og december, og er allerede godt i gang med arbejdet … som også inkluderer mange Teams-møder. 

Alexander er ansat som ny Search Konsulent, og skal arbejde med at identificere og matche kandidater til de rekrutteringsopgaver, som vi løser for vores kunder. Alexander kender PeopleLink og vores kunder rigtigt godt i forvejen, da han i løbet af sin studietid har varetaget et studiejob hos os. Du kan læse mere om Alexander her …

Søren er ansat i et studiejob. Søren læser erhvervsøkonomi på SDU, og vil sideløbende varetage praktiske og administrative opgaver i forbindelse med vores projekter i tæt samarbejde med vores Projektkoordinator. Du kan læse mere om Søren her …

Vi glæder os til samarbejdet.

15. dec

PeopleLink ønsker glædelig jul ...

PeopleLink ønsker glædelig jul 2020

Alle os hos PeopleLink vil gerne takke vores kunder, kandidater og samarbejdspartnere for et godt samarbejde i 2020, som på alle måder har været usædvanligt. På trods af at året vil blive husket for Corona, Teams-møder, sprit og mundbind, så glæder vi os over spændende projekter, konstruktive samarbejder og de gode relationer.

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i det nye år.

16. jun

Opdaterede Corona guidelines

corona guidelines 15.06.2020
Imens Danmark genåbner, oplever vi, at optimismen stiger både hos os og hos vores kunder og kandidater. Vi er tilbage på vores kontorer med fornyet energi, og vi er i gang med nye, spændende opgaver for spændende virksomheder. 

Med genåbningen af vores kontorer, har vi også opdateret vores forholdsregler og procedurer, så vi kan løse vores opgaver og afholde møder på en forsvarlig måde, der giver tryghed for alle. Du kan læse vores opdaterede Corona guidelines her.

Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos os.

24. mar

Retningen er sat mod nye vækstambitioner hos KRUUSE

2003 GrafikCP Samleannonce KRUUSE v0.1.3

Som et led i ambitionerne om yderligere vækst og integrationsprocessen til ejerne Covetrus er KRUUSE's Group Finance funktion for nylig blevet opdelt i Group Accounting og FP&A.

Vi søger derfor 3 stærke profiler til nøglepositioner i dette nye set-up. Læs mere om Group Finance og de tre stillinger her ..

Kontakt Lene Mølholm eller Vickie Tarp, hvis du har brug for yderligere oplysninger. 

16. mar

Vi er på pinden via telefon og Skype ...

corona forholdsregler

Alle taler om, at Danmark lukker ned. Men vi oplever, at alle stepper op og møder på jobbet digitalt - for vores forretninger kører tydeligvis stadig. Det vidner om, at Danmark står sammen.

Vi hos PeopleLink gør selvfølgelig det samme. Så mens vi overholder alle anbefalinger, er vores konsulenter på pinden via telefon og MS Teams (Skype). Vi følger naturligvis situationen tæt. Du kan læse mere om vores guidelines i forhold til Coronavirus her.

Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til det fortsatte samarbejde.

13. mar

Opdaterede guidelines for Corona-virus

corona forholdsregler

Corona-virus har for alvor ramt Danmark, og vi har, som en konskvens af myndighedernes skærpede retningslinjer for at bekæmpe smittespredningen, også iværksat en stramning af vores guidelines på området - som supplerer de forholdsregler, som vi allerede har gennemført. 

Vi fortsætter vores aktiviteter på uændret niveau, men i perioden den 10. marts og foreløbigt frem til og med den 27. marts er vores kontorer i Odense og Vejle som udgangspunkt lukket for aktivitet. Det betyder, at vores konsulenter arbejder hjemmefra og at møder med kandidater og kunder primært gennemføres via Skype. 

Der kan i særlige tilfælde afholdes fysiske møder under skærpede forholdsregler omkring hygiejne, udvidet rengøring og afstand imellem mødedeltagere. Mødeaktivitet på PeopleLinks kontorer vil være begrænset til ét møde ad gangen, og det vurderes i hvert enkelt tilfælde, om et fysisk møde kan gennemføres i overensstemmelse med guidelines og vores kunders politikker på område 

Vi takker på forhånd for Jeres forståelse.

09. mar

Guidelines omkring Corona-virus

corona forholdsregler Hos PeopleLink har vi hver dag mange gæster. Vi møder kunder, kandidater og samarbejdspartnere til møder og interviews. For at beskytte vores gæster og vores egne medarbejdere, har vi, på baggrund af seneste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, indført guidelines med henblik på at minimere risici for smittespredning af COVID19-virus.

Vores guidelines indebærer bl.a. at vi i forbindelse med invitationer til interviews og indkaldelser til møder beder vores gæster oplyse, om de inden for de seneste 14 dage har været på rejse til risiko-kategoriserede områder, eller har været i kontakt med Corona-smittede personer, eller har været i kontakt med personer, der inden for de seneste 14 dage har opholdt sig i risiko-kategoriserede områder.

 

I hvert enkelt tilfælde vurderer vi, baseret på foreliggende oplysninger, om mødet skal udsættes eller gennemføres via Skype.


Vi undlader indtil videre at give hånd i forbindelse med møder, og har vi håndsprit tilgængeligt i mødelokaler og receptionsområder, som vi anvender før og efter møder. Samtidig er der indført udvidet rengøring af berøringsflader på vores kontorer og i mødelokaler.

Vi takker på forhånd for Jeres forståelse.

20. dec

PeopleLink ønsker glædelig jul ...

God jul 19
Vi ønsker alle vores kunder, kandidater og samarbejdspartnere en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. 

Vore kontorer er lukkede mellem jul og nytår, og vi er tilbage igen mandag den 6. januar.

Tak for samarbejdet i 2019. Vi glæder os til at tage fat på et nyt, spændende år sammen med Jer alle. 

13. sep

På spring til næste skridt i karrieren?

 Nyt job grafik
Er du på udkig efter det næste skridt i din karriere? Eller er du blot nysgerrig på, hvad der rører sig på jobmarkedet?

Vi søger løbende kompetente profiler til ledige stillinger hos vores kunder inden for et bredt spektrum af funktioner, brancher og geografier. Du har flere muligheder for at holde dig orienteret om vores aktuelle stillinger: 

  • Følg os på LinkedIn
    Her kan du holde dig orienteret om de seneste stillinger og andre nyheder fra PeopleLink, og som følger modtager du vores stillingsopslag direkte i dit newsfeed.
    Følg os på LinkedIn her ...
  • Upload dit CV i vores CV-database.
    Vi bruger vores CV-database aktivt, når vi søger kandidater til ledige stillinger hos vores kunder. Når du er registreret hos os, kontakter vi dig, når der opstår jobmuligheder, som vi vurderer matcher din profil. Din registrering er helt fortrolig, og vil ikke blive delt med vores kunde før vi har dit eksplicitte samtykke. 
    Du kan uploade dit CV her …
  • Opret en jobagent
    Så vil du modtage en mail fra os, når der bliver annonceret nye jobs inden for dit faglige område, din geografi og de interesser, du har angivet.
    Du kan oprette en jobagent her …

Du kan læse mere om vores procedurer for vores behandling af personoplysninger her: link

07. jul

Tusind tak for Jeres deltagelse i PeopleLinks 10-års jubilæum

 

jubilæumslogo med payoff 5 screen

Jubilæumscollage2
Direkte fra hjertet sender vi en kæmpestor tak til alle Jer, der torsdag den 20. juni 2019 var med til at fejre PeopleLinks 10-års jubilæum, og som var med til at gøre dagen helt fantastisk for os.

Vi havde en skøn dag, hvor der blev minglet, netværket og grinet. Ud over at høre anekdoter fra de første 10 år af PeopleLinks virke, blev vi også inspireret omkring fremtidens arbejdsliv og kompetencer, da Thomas Geuken fra Institut for Fremtidsforskning delte sin forskning og sine perspektiver på fortiden, nutidens trends og fremtiden. Du kan se eller gense Thomas Geukens slideshow her …

Vi glæder os allerede til vores 20-års jubilæum i 2029, hvor I også er inviteret.

Rigtig god sommer til Jer alle.

19. jun

Bliv klogere på fremtidens kompetencer og arbejdsliv

 

                                               jubi 2 screen

 

Ved PeopleLinks 10-års jubilæumsreception den 20. juni får vi besøg af Thomas Geuken fra Institut for Fremtidsforskning. Thomas Geuken vil på baggrund af tidens megatrends og Institut for Fremtidsforsknings fremtidsscenarier inspirere os og gøre og gøre os klogere på fremtidens kompentencer og arbejdsliv med indlægget "Fremtidens arbejdsplads og kompetencer - trends og tendenser frem mod 2029".

Læs mere om indlægget her ...

18. jun

Ses vi til PeopleLinks jubilæumsreception?

Kig forbi til lidt godt til ganen, netværk og inspiration omkring fremtidens kompetencer og arbejdsliv. 

PeopleLink invitation web

Læs mere om indlægget "Fremtidens kompetencer - trends og tendenser frem mod 2029" her ...

22. maj

Nye ansigter hos PeopleLink

Velkommen til peoplelink
Vi har i maj måned budt velkommen til to nye medarbejdere hos PeopleLink.

Den 1. maj er Lotte Slot Knudsen startet som Projektkoordinator. Lotte er ansvarlig for vores back-office funktion og har arbejdsplads i Odense. Det vil oftest være Lotte du møder i telefonen, og hende, der byder velkommen, når du besøger vores Odense kontor. Du kan læse mere om Lottes baggrund og profil her ...

Den 13. maj er Pernille Lærke Iversen startet som Search- og Rekrutteringskonsulent. Pernille vil have primær arbejdsplads på vores Vejle kontor, og vil arbejde med både search og rekrutteringsprocesser. Du kan læse mere om Pernilles baggrund og profil her ...

Du kan se hele PeopleLink holdet her ...

08. mar

Er du vores nye kollega?

PeopleLink WP annoncebanner1 arbejdssituation 1sal
Vores projektkoordinator, Annika, har efter 2 år valgt at gå nye veje. Den 1. maj 2019 skal hun være SEO specialist og indtræder som partner i Digital Succes. Vi er glade på Annikas vegne, men også kede af at miste en rigtig dygtig koordinator og en fantastisk kollega. 

Vi søger nu Annikas afløser, og vi tilbyder et spændende job lige i hjertet af vores virksomhed. I rollen som Projektkoordinator er du med til at sikre, at PeopleLink kan være en professionel samarbejdspartner for kunder og kandidater, og du er i høj grad afgørende for, at vores 'maskinrum' fungerer og hverdagen fungerer effektivt. 

Læs mere om stillingen her ..., eller kontakt os for yderligere oplysninger. Vi ser frem til at høre fra dig!

 

15. feb

PeopleLink fylder 10 år

Nyhedsbanner konfetti 1

I 2019 er det 10 år siden, at PeopleLink blev stiftet på baggrund af en vision om at bidrage til at linke mennesker og forretning.

Et 10 års jubilæum er ikke noget stort jubilæum, det er vel nærmest en slags børnefødselsdag. Men vi er alligevel stolte af, at vi som virksomhed har bidraget til at linke mennesker og forretning i et årti. Derfor skal dette jubilæum ikke gå ubemærket hen, for der er mange ting at fejre – ikke mindst alle de ting, som vi har oplevet sammen med vores kunder, kandidater, kolleger, netværk og samarbejdspartnere. Vi er dybt taknemmelige for den tillid, vi har mødt og for det tætte samarbejde, som vi har med en lang række spændende virksomheder på tværs af brancher og geografi.

Vores vision og ambition er – og har fra starten været - at bidrage til at matche kompetencer med konkrete behov baseret på virksomhedens unikke situation.  Vi er lykkedes med mange ting, bl.a. at skabe en position som en samarbejdspartner, der vægter en faglig tilgang, forståelse for kundens forretning, objektive vurderinger af mennesker og dét at ’være på’ – hvad enten det drejer sig om det enkelte projekt eller om mødet med andre mennesker. Der er også områder, hvor vi ikke er lykkedes, men hvor vi er blevet klogere og har brugt den viden til at udvikle og effektivisere vores forretning.

Nu er vi her i 2019 - 10 år senere og 10 år rigere på erfaring, oplevelser og resultater. Vi vil markere vores jubilæumsår med bl.a. en rejse for alle vores dedikerede medarbejdere, en reception i sommeren 2019 for kunder og venner af huset – og ikke mindst løbende igennem året at dele vores historie, erfaringer og anekdoter med Jer alle. Vi håber, at I har lyst til at følge med på vores website og på vores LinkedIn company page.
29. jan

Mød Camilla, vores nye studentermedhjælper

Camilla Nyborg web

Camilla er startet hos PeopleLink i december 2018 som studentermedhjælper. Camilla er til dagligt tilknyttet vores afdeling i Vejle, hvor hun i samarbejde med vores administrative team hjælper med praktiske og administrative opgaver. Når du som kandidat eller kunde besøger vores Vejle-kontor, vil det ofte være Camilla, der tager imod dig. 

Når Camilla ikke er at finde hos PeopleLink, er hun igang med en kandidatuddannelse inden for International Business and Management på SDU. 

13. dec

PeopleLink ønsker glædelig jul og godt nytår

godjul

Julen nærmer sig med hastige skridt, og vi vil gerne ønske alle vore kunder, kandidater og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Vores kontorer holder lukket mellem jul og nytår, men vi er tilbage igen onsdag den 2. januar 2019.

Vi takker for det forgangne år, og glæder os til at fortsætte samarbejdet i året, der kommer.

18. sep

Mød Alexander, vores nye studentermedhjælper

170918 Aleksander 2018 01 beskaaret web 325 216px
Alexander er startet hos PeopleLink den 1. august som studentermedhjælper, hvor han sammen med vores projektkoordinator Annika er med til at sikre en god service og oplevelse for kunder, kandidater og andre gæster i huset samt at vores arbejdsprocesser fungerer effektivt. Alexanders arbejdsområde omfatter administrative, praktiske og koordinerende opgaver i forbindelse med de projekter, vi løser for vores kunder.

Alexander studerer administrationsbachelor på UCL i Odense på linjen Human Ressource. I den forbindelse har han netop gennemført en praktik i en HR-afdeling, hvor han har fået erfaring med rekruttering og HR-relaterede ad-hoc opgaver. Han er i øjeblikket i gang med sin BA hovedopgave, og efterfølgende har han planer om at fortsætte sine studier med en kandidat-overbygning.

 

15. aug

Torsten Laen starter ny karriere hos PeopleLink

Torsten Laen

Hos PeopleLink glæder vi os over, at Torsten Laen pr. 1. september starter en ny karriere som konsulent hos PeopleLink. Torsten har igennem fire år været tilknyttet PeopleLink sideløbende med sin professionelle håndboldkarriere, men nu kan både vi og vores kunder se frem til at have Torsten som en fast del af holdet. Læs mere her ...

Læs også Torsten Laen og PeopleLink ...

11. jun

Vil du være med til at opbygge en ny Finance & IT funktion hos OnRobot?

logo onrobot rgb

OnRobot i Odense er en 'born global' vækstmotor i robotklyngen, og virksomheden er i en særdeles spændende udvikling. Der er nu igangsat en opbygning af en helt ny Finace & IT funktion, der understøtter kolleger i både det danske selskab og i datterselskaberne. Vil du være med fra start?

Vi søger lige nu 4 stærke profiler. Læs mere her.

09. aug

Nye ansigter hos PeopleLink

Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til to nye medarbejdere.

I august er Annika Mahallati startet som Projektkoordinator. Annika er ansvarlig for vores back-office funktion, og er dén, der sørger for at vores hverdag fungerer effektivt, samtidig med at hun løser administrative, koordinerende og praktiske opgaver i relation til vores projekter. Som kunde, kandidat eller samarbejdspartner vil det være Annika, som du først møder i telefonen eller på vores kontor i Odense.

AnnikaMahalati2017 WEB
Annika Mahallati
Projektkoordinator

Læs mere om Annika her …

I juni har vi budt velkommen til Caroline Gaba som studentermedhjælper. Caroline studerer BA negot. på SDU og arbejder parallelt hos Peoplelink, hvor hun supporterer kolleger, kunder og kandidater, og løser praktiske, administrative og koordinerende opgaver.

CarolineGaba2017 WEB

Caroline Gaba
Studentermedhjælper

Læs mere om Caroline her …

Du kan se hele PeopleLink holdet her …

28. mar

Ses vi til Fynsk Erhvervs Topmøde?

fynsk erhverv

Fynsk Erhvervs Topmøde og generalforsamling afholdes den 30. marts i ODEON i Odense. Temaet for mødet er ”People First – god ledelse under den 4. industrielle revolution”. Dagens fokus er den menneskelige faktor, og dens betydning for virksomhedens vækst og resultater.

PeopleLink deltager med et indlæg under temaet ”The Right People”. Jesper Nielsen vil give sit bud på betydningen af at tiltrække, fastholde og udvikle de rette kompetencer i en tid med nye teknologier, øget konkurrence på jobmarkedet, ændrede karrieremønstre og store krav til virksomheden som en attraktiv arbejdsplads.

Se programmet her, hvor du også kan læse mere om de øvrige temaer på mødet. Det bliver spændende, og vi håber, at vi ses!

09. feb

Tak for din deltagelse i vores undersøgelse!

kompetencer 5

PeopleLink har i december og januar gennemført en undersøgelse af, hvordan og på hvilke områder, der skabes værdi, når en virksomhed bruger eksterne rekrutteringskonsulenter. Konkret har vores mål været at blive klogere på, hvilke situationer, der motiverer virksomheder til at søge ekstern rekrutteringshjælp, samt hvordan et samarbejde med rekrutteringskonsulenter skaber mest mulig værdi for virksomheden.

Vi er i øjeblikket i gang med at analysere besvarelserne, og har konstateret, at der ligger gode input, som vil gøre os klogere på, hvordan vi optimerer vores processer og ydelser.

Vi vil gerne takke de mange, der har brugt tiden på at svare på vores spørgeskema. Vi er meget taknemmelige for hvert og et bidrag.

09. jan

Ny adresse i Vejle

Vores Vejle kontor er pr. 1. januar 2017 flyttet til nye lokaler.

Vores nye adresse er:

PeopleLink
Ladegårdsvej 2
7100 Vejle

14. dec

Hvordan skaber vi mest mulig værdi for dig og din virksomhed?

winwin

PeopleLink ønsker at skabe mest muligt værdi for vores kunder, derfor gennemfører vi lige nu en undersøgelse af, hvad der skaber værdi for dig og din virksomhed i samarbejdet omkring rekruttering. Konkret vil vi blive klogere på, hvad der motiverer dig til at bruge ekstern rekrutteringshjælp, samt hvordan et samarbejde med rekrutteringskonsulenter skaber merværdi for dig og din virksomhed. Så sidder du som beslutningstager i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere og/eller i forhold til indkøb af ekstern hjælp til at håndtere hele eller dele af rekrutteringsopgaven, så vil vi blive meget glade for, hvis du vil bruge 5 minutter på at svare på følgende anonyme spørgeskema.

Du kan gå videre til spørgeskemaet her ...

På forhånd tak og vi ønsker rigtig glædelig jul.

09. dec

En salgskarriere i en af stål- og metalbranchens stærkeste koncerner ...

tibnor3

Tibnor A/S har dansk hovedkontor i Odense, og indgår som datterselskab i SSAB koncernen i en af stål- og metalbranchens stærkeste koncerner. Du har nu muligheden for at blive en del af den danske salgsorganisation hos Tibnor A/S, som søger to nye kolleger til salg af innovative stålløsninger til industrien i Vestdanmark. Læs mere her ...

19. aug

En karriere som konsulent

peoplelink39Overvejer du en karriere som konsulent, hvor du kommer til at arbejde med hele rekrutteringsprocessen fra A-Z og opbygger et meget stort netværk blandt danske virksomheder på tværs af brancher? Så læs her historien om, hvordan Torsten Laen kom igang som konsulent

Torsten Laens vej til en karriere som konsulent

 

02. mar

Vil du være med til at opbygge HR funktionen hos Haarslev Industries?

Topbanner haarslev 525x120

Haarslev Industries er i en rivende udvikling, og som en del af koncernens 2020 strategi, er 'Working Together' et centralt strategisk element. Der skal derfor nu opbygges en HR funktion nationalt og globalt, der får en central rolle i at underbygge koncernens videre succes som en højt professionaliseret, projektorienteret industrikoncern.

Vi søger derfor 2 nye kolleger til nøglepositioner inden for HR. Du kan læse mere om Haarlev Industries og de enkelte stillinger her ...

09. feb

Fem skarpe til rekrutteringskonsulenterne ...

PeopleLink deltog den 28. januar i Business Brunch hos Fynsk Erhverv omkring rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft på Fyn.

I den forbindelse stillede Fynsk Erhverv 5 skarpe spørgsmål til vore rekrutteringskonsulenter. Læs mere her ...

27. jan

Mød os til Business Brunch hos Fynsk Erhverv

business brunch

Torsdag den 28. januar kl. 8.00-10.00 deltager PeopleLink i Business Brunch hos Fynsk Erhverv.

Temaet for mødet er den stigende efterspørgsel efter og konkurrence om kvalificeret arbejdskraft. PeopleLink vil fortælle om vores erfaringer, og give bud på, hvordan man kan tiltrække, rekruttere og fastholde nøglemedarbejdere. Vi vil bl.a. berøre employer branding, mulighed for samarbejde og co-branding, effektive rekrutteringskanaler, alternative rekrutteringsmuligheder og medarbejdernes karrieremotivation.

Du kan læse mere om arrangementet her.

17. dec

PeopleLink ønsker glædelig jul og godt nytår

godjul1

Julen nærmer sig med hastige skridt, og vi vil gerne ønske alle vore kunder, kandidater og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Samtidig vil vi gerne sige tak for det forgangne år, og glæder os til at fortsætte samarbejdet i året, der kommer.

 

02. dec

Tag et kig indenfor til vores seneste netværksarrangement ...

PeopleLink afholdt i samarbejde med Job4Player og Syddansk Elite et netværksarrangement den 25. november 2015.

4Player Netværksarrangement

PeopleLink har igennem en længere periode samarbejdet med Job4Player, der arbejder for at hjælpe elitesportsudøvere med overgangen fra elitesportskarrieren til karriere nr. 2 i det private erhvervsliv. På netværksarrangementet fik elitesportsudøvere, som er i gang med en uddannelse på SDU, lejlighed til at møde repræsentanter for vores kunder og netværk for at drøfte muligheder for relevante studiejobs, praktikperioder og samarbejde omkring bachelorprojekter og specialer.

For vores kunder og netværk er disse studerende interessante, fordi de som elitesportsudøvere ofte besidder unikke personlige kompetencer, som f.eks. vindermentalitet, ambition, målrettethed samt evne og vilje til at lære og udvikle sig - og derudover bidrager de via deres studier med den seneste faglige viden fra SDU.

På dagen fik deltagerne et nærmere indblik i perspektiverne i samarbejdet, og der var arrangeret dialogmøder mellem virksomheder og de fremmødte studerende. De studerende repræsenterer et bredt udsnit af studieretninger, herunder cand.merc., ingeniør, økonomi, jura mv.

Er du interesseret i at høre nærmere omkring perspektiverne i et sådant samarbejde, er du velkommen til at kontakte Torsten Laen på telefon 2323 8464.

09. okt

Vil du være med til at opbygge Group Finance funktionen hos Haarslev Industries?

Topbanner haarslev 525x120

Haarslev Industries er i en rivende udvikling, og er igang med at opbygge en global Group Finance funktion, der får en central rolle i at underbygge koncernens videre succes som en højt professionaliseret, projektorienteret industrikoncern.

Vi søger nu 5 ambitiøse og fagligt kompetente kolleger inden for controlling, jura og AX 2012. Du får en unik mulighed for at sætte dit fingeraftryk på Group Finance funktionen, og du træder fra dag ét ind i et international arbejdsmiljø, hvor der ud over de traditionelle opgaver på skrivebordet, kontinuerligt arbejdes med, at processer, strukturer og systemer understøtter den forretningsmæssige udvikling og den nationale og internationale lovgivning. Målet er, at levere retvisende og rettidige leverancer og samtidig være en troværdig og robust sparringspartner inden for de definerede fagdiscipliner - samtidig med at funktionen sætter et solidt og konsekvent foot print i organisationen lokalt og globalt.

Du kan læse mere om Haarlev Industries og de enkelte stillinger her ...

25. jun

PeopleLink ønsker alle en god sommer

pl-sommer-2015c

PeopleLink ønsker vore kunder, kandidater og samarbejdspartnere en rigtig god og solrig sommer!

Vore kontorer er åbne hele sommeren, og du er velkommen til at kontakte os på telefon 6610 2015 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - og vi er klar til at hjælpe med enhver forespørgsel.

10. mar

Effektive teams ... Gør forskelle til fordele

Gør forskelle til fordele og opnå mere effektive teams og bedre resultater …

Alle teams, f.eks. projektgrupper, afdelinger eller ledergrupper, der samarbejder omkring forskellige aspekter af en fælles opgave, har behov for at skabe gensidig tillid og forståelse. Det gælder for både eksisterende teams, nyeetablerede teams og teams, der gennemgår større forandringer, at der er behov for at have styr på roller, snitflader og kompetencer - og ikke mindst åbne og tillidsfulde relationer i teamet.

PeopleLink tilbyder særligt tilrettelagte forløb for alle former for teams, der ønsker at opnå højere effektivitet og trivsel i teamet ved at skabe indsigt i og anerkendelse af forskelle og ressourcer. Fokus er forskelligt fra team til team, men det kan f.eks. handle om optimering af kommunikation og samarbejde, gennemførelse af forandringer eller beslutningsprocesser.

Du kan læse mere under ’Teamudvikling’ her på siden. Kontakt os, hvis du ønsker at høre mere om vore team workshops.

08. dec

PeopleLink ønsker glædelig jul og godt nytår ...

JULEBANNER 2014

PeopleLink ønsker alle vore kunder, kandidater og samarbejdspartner en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Vi ser tilbage på et begivenhedsrigt 2014 med mange spændende opgaver og projekter. Vi startede året 2014 med at fejre virksomhedens 5 års fødselsdag, og har også i løbet af året udvidet på medarbejderfronten med ansættelse af Inger Juhl og Sanela Tiro, samt med indgåelse af samarbejde med seniorkonsulent Søren Vogelius. Vi ser alle frem til også i det kommende år at kunne bidrage til gode processer og løsninger.

2014 blev året, hvor der for alvor var stigende optimisme og ikke mindst positive tendenser på jobmarkedet. Det har vi især kunnet mærke i kraft af en stigende efterspørgsel på rekrutteringsydelser, men også i kraft af et vanskeligt kandidatmarked, hvor man inden for mange områder oplever deciderede flaskehalsudfordringer. I flere måneder i 2014 har antallet af nye annoncerede jobs i Danmark været på det højeste niveau siden 2008. Selv om niveauet er faldet en smule mod slutningen af året, er der grund til at forvente, at også 2015 bliver et år, hvor virksomhederne igen fokuserer på vækst og udvikling af resultater og konkurrencekraft.

Vi takker vores kunder, kandidater og samarbejdspartnere for det konstruktive samarbejde og de mange positive bidrag i 2014, og vi glæder os til at gå et spændende 2015 i møde sammen med Jer.

12. sep

Er du på udkig efter nyt job?

Er du på udkig efter din næste jobmulighed, eller blot interesseret i, hvad der rører sig på jobmarkedet?

Vi søger løbende dygtige profiler til ledige stillinger hos vore kunder inden for et bredt spektrum af funktioner, brancher og geografi. Du har flere muligheder for at holde dig orienteret om vore aktiviteter:

01. jul

PeopleLink ønsker god sommer

pl sommer14 2

Sommerferien står for døren for de fleste af os, men det er ikke ensbetydende med, at jobmarkedet går i dvale. Tværtimod indikerer de fleste rapporter, at der fortsat er markant fremgang og generel vækst på jobmarkedet set i forhold til tidligere kvartaler.

Vore kontorer og telefoner er åbne sommeren over, dog med undtagelse af uge 31, hvor hovednummeret 66 10 20 15 er lukket. Har du behov for at komme i kontakt med os i løbet af uge 31, er du velkommen til at kontakte vores konsulenter på mobilnumrene

Jesper Nielsen  mobil 2448 2015
Nancy Lohmann  mobil 5338 4191
Lene Mølholm  mobil 4226 3975

PeopleLink ønsker vore kunder, kandidater og samarbejdspartnere en rigtig god og solrig sommer!

 

04. jun

Positive tendenser på jobmarkedet

Danske Jobindex, som er en indikator for antallet af nye jobannoncer i Danmark, peger på at de positive tendenser på det danske jobmarked ser ud til at fortsætte. Antallet af nye jobannoncer på nettet i april 2014 var på 18.400, og det er en faktisk det højeste niveau siden oktober 2008, hvor den globale krise lige var brudt ud.

Der er også positive forventninger til tendenserne i dansk økonomi i vismændenes prognose, der netop er offentliggjort, og som indikerer faldende arbejdsløshedstal og forventninger om vækst i dansk økonomi på mellem 1,4% og 2,6% over de næste 3 år.

Læs Danske Jobindex for maj her

 

 

10. feb

Fremtidens ledelse har mange ansigter ...

Ved PeopleLink's fødselsdagsreception i januar måned, havde vi fornøjelsen at have besøg af fremtidsforsker og ph.d. Jesper Bo Jensen, som inspirerede os og vore mange gæster med et interesant og underholdende indslag omkring ledelse frem mod 2025, og generationsforskelle og de ledelsesmæssige udfordringer, vi kan møde i de kommende år.

Se Jesper Bo Jensens indlæg her ...

 

08. jan

Globalisering 2.0 - Fremtidens arbejdsmarked

Globaliseringen 2.0 – Fremtidens arbejdsmarked.

Under denne titel kan vi byde på lidt tanker til hovedet ved vores Fødselsdagsreception fredag den 10. januar kl. 14.00-1700. Fremtidsforsker Jens Bo Jensen vil dele af sin viden og indsigt med både facts og humor.

Er du nysgerrig allerede nu, er her en appetitvækker:

http://www.fremforsk.dk/vis_artikel.asp?AjrDcmntId=439

 

 

18. dec

Invitation til fødselsdagsreception

PL invitation 72Vi har meget at fejre …

  • I januar 2014 fylder PeopleLink 5 år
  • I 2013 har partnerne Lene Høgh Mølholm og Jesper Nielsen rundet det skarpe 5. hjørne

I den anledning afholder vi åbent hus den 10. januar 2014 kl. 14.00-17.00, hvor vi byder på lidt godt til ganen på vort kontor i Odense, og du vil få lejlighed til at netværke med kunder, samarbejdspartnere og venner af huset.

Se invitationen her ...

Vi glæder os til at se dig.

 

16. dec

PeopleLink ønsker glædelig jul og godt nytår ...

PL sne2PeopleLink ønsker vores kunder, kandidater og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Vi ser tilbage på et år, som har budt på mange spændende opgaver og projekter, og som også har indeholdt nye forretningsområder, nye systemer, ny hjemmeside og nyt kontor i Vejle.

Læs mere …

08. dec

PeopleLink åbner kontor i Vejle

Pr. 1. december åbner PeopleLink ny kontor i Vejle. Vi får adresse centralt i Vejle og med let tilgang fra motorvejen.

Læs mere …

04. dec

PeopleLink har fået ny hjemmeside

I november har vi lanceret en ny og opdateret hjemmeside.

Vores tanke har været at gøre det nemmere for dig som kunde, at orientere dig omkring vores kerneydelser, arbejdsmetoder og tilgange, og vi håber, at du finder inspiration omkring seneste udvikling og best practice på Search & Selection såvel som generelt på HR området.

Læs mere …

26. sep

Får du tilstrækkelig effekt af dine MUSamtaler?

Uanset om det er målstyring, kompetenceudvikling, organisatorisk effektivitet, fastholdelse af medarbejdere eller andre temaer, der er kernen i MUSamtalerne, så er det essentielt, at struktur og indhold i samtalerne er tydeligt tilpasset formålet, og ikke mindst, at gennemførelse og output afspejler dette.

Læs mere …

25. sep

Nye kompetencer til bestyrelsen?

Vi oplever en stigende efterspørgsel hos vores kunder efter bestyrelseskandidater, der kan bidrage med komplementære kompetencer til den eksisterende bestyrelse, og som kan være med til at bringe virksomheden videre.

Bestyrelsens sammensætning af faglighed, erfaringer og personlighed skal til enhver tid matche de udfordringer, som virksomheden står over for, og vi har derfor udviklet et koncept for BestyrelsesSearch, som baserer sig på konkrete kompetencer og erfaringer samt demonstrerede resultater.

Læs mere …

16. jun

PeopleLink indleder samarbejde med Job4Player

PeopleLink har netop indgået et samarbejde med Job4Player, som er et selskab under Spillerforeningen, og i samarbejde med bl.a. Danske Elitesportsudøveres Forening, bistår selskabet fodboldspillere, håndboldspillere og andre elitesportsudøvere med at finde et konkret job i erhvervslivet undervejs i eller efter sportskarrieren.

Læs mere …

20. mar

Ny CV-database

Hvad enten du er mellem to jobs, eller du har aktuelle planer om jobskifte, eller du blot overvejer karrieremulighederne på lidt længere sigt, kan du med fordel uploade dit CV i vores CV-database. Vi bruger vores CV-database som en aktiv og integreret del af vore rekrutteringsprocesser, og som et vigtigt supplement til vore øvrige netværk og metoder, og hvis der opstår jobmuligheder, der matcher din profil og præferencer, vil du blive kontaktet med henblik på en nærmere dialog.

Læs mere …

01. okt

HR Partner-konceptet

Vi tilbyder en effektiv HR Partner-løsning, som gør det muligt for små og mellemstore virksomheder at optimere og professionalisere HR processerne og dermed systematisk at øge præstationer og trivsel i organisationen.

Læs mere …

11. sep

Medarbejderudviklingssamtalen som strategisk ledelsesværktøj

I langt de fleste virksomheder er medarbejderudviklingssamtalerne - bedre kendt som MUS - en årlig proces og et meget vigtigt personalepolitisk instrument i forhold til at skabe trivsel, udvikling og engagement i organisationen, og dermed i sidste ende forbedrede resultater og øget konkurrencekraft for virksomheden.

Det er i dag et almindeligt anerkendt ledelsesparadigme, at forretningsmæssige resultater skabes af mennesker og organisationer, som er motiverede og målrettede, og som føler sig kompetente, værdsatte og anerkendte - og netop derfor har MUS-processen en særdeles vigtig funktion i forhold til resultatskabelsen.

Læs mere …

26. aug

Tanker om HR i en krisetid

På trods af at de seneste meldinger om, at krisen er ved at lodde af, så raser stormen fortsat over store dele af det globale erhvervsliv. Uanset hvor trætte vi alle er af at høre om krisen, så er det et faktum, at virksomhedsledelserne i et godt stykke tid endnu vil have udpræget fokus på bundlinie, likviditet og omkostningseffektiviseringer. Dermed kan afskedigelser og omstruktureringer være en nødvendig løsning i et godt stykke tid endnu.

Læs mere …

16. jun

Rekrutteringsworkshop

PeopleLink afholder rekrutteringsworkshop med fokus på at øge træfsikkerheden i dine rekrutteringsbeslutninger.

Workshoppen afholdes den 17. august og henvender sig til rekrutterende ledere og andre, som af og til deltager i rekrutteringsprocesser. Tilmeld dig ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..