Spring til indhold

Koordinator for OT/IT-infrastruktur

CYBER- OG INFORMATIONSSIKKERHED I SAMARBEJDE

Svendborg

Kan du se dig selv stå i spidsen for at øge OT/IT-sikkerheden inden for kritisk infrastruktur - til gavn for os alle? Brænder du for at omsætte strategier til konkrete løsninger, samtidig med at du hjælper dine kolleger med andre opgaver indenfor OT/IT? Så læs videre her.

Du koordinerer og implementerer konkret infrastruktur- og sikkerhedsløsninger

Hos Vand og Affald er cyber- og informationssikkerhed ikke alene ’snak’ – det er handling. NIS2 er retningsgivende for denne dagsorden. GAP-analysen er gennemført, og der er identificeret indsatsområder med hovedvægt på OT/IT-miljøet. Din hovedopgave bliver at omsætte indsatsområderne til konkrete handlinger, der bliver til rutiner blandt dine kolleger.

Dine arbejdsopgaver er derfor bl.a., at.:

  • Etablere og administrere arbejdsgange for system- og brugeradministration, netværksdesign og opsætning, opdatering af software, backup, procedurer m.v.

  • Træne og uddanne dine kolleger i nye rutiner og arbejdsopgaver

  • Facilitere, gennemføre og udarbejde risikovurderinger i forhold til trusler

  • Indarbejde den nødvendige dokumentation i ledelsesinformationssystemet og rapportere til ledelsen

  • Være ’go-to’ person og hjælpe dine kolleger med andre opgaver indenfor OT/IT

Vand og Affald får leveret de fleste IT ydelser af et shared service selskab ejet af flere forsyningsselskaber.

Du bliver den primære kontaktperson til ”leverandøren” og får samtidig mulighed for at netværke og videns dele gennem samarbejdet.

I starten vil OT tage det meste af din tid, og du kommer derfor rundt på selskabets mange lokationer. Du bliver en del af en arbejdsplads med selvstyrende teams, hvor du får en bred kontaktflade med forskelligartede funktioner og medarbejdere i hele virksomheden.

Brug din relevante erfaring i næste udviklingstrin indenfor infrastruktur og sikkerhed

Du kan spejle dig i at kommunikere naturligt med dine kolleger og samarbejdspartnere, at være kvalitetsbevidst samt at arbejde struktureret med et godt overblik. Du er vant til at tage styring og være den strukturerende og koordinerende person i dit arbejde.

Det er vigtigt, at du har grundlæggende IT-forståelse. Det kunne være som IT-teknolog med specialisering i infrastruktur og cybersecurity eller lignende. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med relevante infrastrukturopgaver fra en forsynings- eller industrivirksomhed, hvor risikostyring og standarder er en naturlig del af hverdagen. Du er nødvendigvis ikke ekspert i alle områder fra start, men det er vigtigt, at du har gåpåmod og er villig til at lære.

Du trives i en hverdag, hvor du veksler mellem det udadvendte arbejde med dine kolleger og eksterne samarbejdspartnere og fordybelsen, der naturligt ligger i den planlæggende og administrative side af rollen.

Sidst men ikke mindst er du samarbejdsorienteret og positiv af natur. Du kan lide at arbejde med mennesker med forskellige baggrunde, holdninger og ideer, og du drives af at lykkes i fællesskab.

En arbejdsplads med en klar vision, højt til loftet og gode kolleger

Du bidrager til den grønne omstilling lokalt i en virksomhed, der har fokus på både det helt lange perspektiv og de opgaver, der sikrer resultater her og nu. Samtidig går ansvarlighed, miljø, bæredygtighed og klima hånd i hånd med helhedsorienteret forretningsudvikling.

Du bliver en del af en rummelig organisation med højt til loftet og let til smil. Der er fokus på samarbejde, trivsel, høj faglighed og udviklingsmuligheder for den enkelte – såvel fagligt som personligt. Arbejdsstedet er det smukke blågrønne Svendborg.

Klik på ’søg stillingen’ og send og dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.vandogaffald.dk eller kontakte Lene Mølholm, PeopleLink på 4236 3975 for yderligere oplysninger. Vi indkalder løbende til samtaler og tager annoncen ned, når stillingen er besat.

Læs mere om Vand og Affald

Vand og Affalds vision handler om ’i fællesskab at bevare vores livsgrundlag, vores fælled’. For samfundet, individet og for planter og dyr. I de forskellige forsyningsområder, som de ca. 100 medarbejdere arbejder indenfor, er der derfor strategiske pejlemærker, mål og tiltag, der understøtter, at forsyningen også spiller en aktiv rolle i den lokale grønne omstilling.  Vand og Affald er en arbejdsplads med en høj grad af selvbestemmelse og mulighed for at udvikle sig. Vores værdier er: Vær nysgerrig og udvis respekt, vær ærlig og skab tillid, tag ansvar for dig selv og fællesskabet. Vand og Affald er certificeret i miljø- og arbejdsmiljøledelse, fødevaresikkerhed og den generelle kvalitetsstandard. Læs mere på www.vandogaffald.dk

Cookies

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser fx for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at brugeroplevelsen kan blive forbedret. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at kunne levere en bestemt service på hjemmesiden.

Hvad anvender vi cookies til?
www.peoplelink.dk anvender cookies til at føre statistik over trafikken på websitet samt til optimering af brugervenligheden. Denne information deles med tredjepart.

Du kan slette cookies
I indstillingerne i din browser kan du slette cookies. På https://minecookies.org/cookiehandtering kan du læse mere om cookies og få vejledning om, hvordan du sletter cookies på forskellige browsere.