Electrical Engineer

Design og udvikling af komplekse el-systemer

Motiveres du af at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for el-disciplinen? Har du erfaring med at designe og specificere komplekse el-systemer? Og har du lyst til at sætte din faglighed i spil inden for den maritime branche – mere specifikt få en nøglerolle i udviklingen af banebrydende nye skibstyper? Så er du måske den Electrical Engineer vi leder efter på vegne af vores kunde, som er et af landets førende specialistkonsulenthuse inden for det maritime.


Design af fremtidens miljøvenlige færger og avancerede flådeskibe
I rollen som Electrical Engineer vil du få mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for el-disciplinen, da der på et skib findes stort set alle typer installationer. Du kan se frem til en alsidig rolle, hvor du vil komme til at arbejde tæt sammen med kollegaer inden for en række forskellige fagdiscipliner.

Blandt dine hovedopgaver kan nævnes:

  • Udvikling af koncept, basis og detaljeret design af el-systemer

  • Integration af nye teknologier, f.eks. batterisystemer, brændselsceller, autonomi m.v.

  • Udarbejdelse af el-balance og -analyse

  • Spændingsfaldsberegninger

  • Fejl og risikoanalyser (FMEA)

  • Belysningsdesign

  • Specifikation, beregning og udarbejdelse af et-stregs diagrammer til energiforsyning og distribution

  • El og interfacedesign til skibssystemer, automatik, navigations- og kommunikationssystemer

  • Udarbejdelse af tekniske kontrakt-, design- og byggespecifikationer 


Erfaring fra industri, forsyning eller den maritime verden  

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som el-ingeniør eller maskinmester. Du har formentlig nogle års erfaring med udvikling og/eller specifikation af komplekse el-systemer, men du kan også være nyuddannet med stærkstrøm som speciale. Det er ikke et krav, at du har branchekendskab, du kan eksempelvis have erfaring fra industrien, off-shore branchen, forsyningssektoren, en systemleverandør eller lignende, men du er nysgerrig på at sætte din faglighed i spil inden for et andet, spændende område.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Motiveres af at tage et selvstændigt ansvar og trives i et dynamisk miljø

  • Har evnen til at indgå i tværfaglige teams med kollegaer fra andre fagdiscipliner og forstår ligeledes vigtigheden af samarbejdet for det endelige produkt

  • Er en dygtig formidler af kundens ønsker

  • Skriver og taler engelsk flydende

Der vil være begrænset rejseaktivitet forbundet med jobbet.


En moderne virksomhed med fleksibilitet og fokus på faglig udvikling

Du tilbydes her først og fremmest et spændende og udviklende job, hvor du bliver en del af et specialistmiljø, hvor alle stræber efter at være på forkant med udviklingen og levere ”world class” skibsdesign. Samtidig bliver du del af en organisation med korte beslutningsveje og en kultur, hvor godt kollegialt samarbejde går hånd i hånd med høj faglig ambition og en moderne tilrettelæggelse af hverdagen. Her er der mulighed for et fleksibelt arbejdsliv – mellem kontorerne i Odense og København eller fra hjemmet.


Processen

OMT samarbejder med konsulentvirksomhederne Copenhagen Search Partners og PeopleLink om rekrutteringsprocessen. Er du nysgerrig efter at høre mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til os. Er du interesseret i at arbejde på kontoret i København, bedes du ringe til Niels Henrik Findsen på tlf. 2888 8971 eller Emilie Thrane på tlf. 5388 8973. Er du interesseret i at arbejde på kontoret i Odense, bedes du ringe til Jesper Nielsen eller Rebekka Platz på tlf. 6610 2015.

For at søge stillingen i København: Klik her

For at søge stillingen i Odense: Klik her



Geografi: Flere steder
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense/København



Vil du vide mere?

peoplelink logo
Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk

Rebekka Platz
Kontakt Rebekka Platz
Mobil: +45 2095 8207
E-mail: rp@peoplelink.dk


csp logo

Niels Henrik Findsen
Niels Henrik Findsen
Mobil: +45 2888 8971
E-mail: nhf@cspartners.dk

Emilie Thrane
Emilie Thrane
Mobil: +45 5354 0008
E-mail: emt@cspartners.dk


 

 

 

Se alle ledige stillinger hos OMT her: KLIK HER ...