Spring til indhold

Intern Sælger/Content Creator

Positivt og stærkt koncept til sportsklubber og skoleklasser

Vejle

Er du passioneret omkring at skabe visuelt engagerende content og samtidig hjælpe sportsklubber og skoleklasser med at få deres drømme til at gå i opfyldelse? Vil du have en afvekslende hverdag med mange kontakter og aktiviteter? Vil du tage ansvar for egne opgaver og have et godt kollegaskab? Så, læs videre her.

Du skaber digital synlighed for et stærkt koncept og hjælper de frivillige hele vejen i mål

Bambusa ønsker en stærk synlighed på de sociale platforme, så konceptet kommer ud til frivillige i endnu flere sportsklubber og skoleklasser. Er du den kreative sjæl, som nailer den ambition?

Hvis ja, er det dig, der arbejder med stories, hvor du inspirerer og interagerer med Bambusas følgere. Din hovedopgave er fra starten at opbygge den digitale tilstedeværelse. Du er både ideudvikler og hands-on, når du producerer videoer til story, live eller generelt indhold til de forskellige platforme.

Med koncernens designguidelines og kampagner som ramme, er dine arbejdsopgaver bl.a. at:

  • Planlægge og producere indhold til Facebook, TikTok, LinkedIn og Instagram

  • Interagere med følgerne, når de stiller spørgsmål, ønsker kontakt med Bambusa eller bare er nysgerrige for mere

  • Producere tekst, billeder og videoer med fokus på synlighed, engagement og kontakt til nye nysgerrige frivillige

  • Koordinere kampagner og indhold med dine kolleger i Norge og Sverige samt eksternt bureau

Hos Bambusa hjælper alle med at vejlede frivillige, så de får deres drømme til at gå i opfyldelse. Det gør du også.
Så når der er sæson eller behov for en ekstra hånd, fordeler du din tid mellem dit digitale arbejde og internt salg. Opgaverne som intern sælger går fra den første kontakt med den frivillige over i vejledning i at afvikle en Bambusa kampagne succesfuldt til de tilhørende administrative opgaver.

Din hverdag varierer derfor over året, og du er selv med til at planlægge, så det kan gå op. Du arbejder hver dag tæt med dine kolleger, og I inspirerer hinanden til at udvikle salget og virksomheden.

Du brænder for sport med fællesskab, er fuld af gå-på-mod og har erfaring med content creation

Du kommer med relevant erfaring med content creation og er initiativrig, så du sammen med dine kolleger kommer godt fra start. Med din positive energi og gå-på-mod får du skabt kreativt, inspirerende og relevant indhold, og det er naturligt for dig også at stille dig foran kameraet og være et ansigt udadtil på de sociale medier. Du har også en struktur i dit arbejde, så du kommer hele vejen i mål med dine opgaver.

Du er udadvendt, imødekommende og har et godt humør, hvorfor det også falder dig nemt at tale med de frivillige. Er du, eller har du været, aktiv indenfor sport, og kan du lide fællesskabet i en klub, er det en klar fordel. Du ved derfor også, at resultater kræver både individuel indsats og holdånd.

Du bliver lært op i konceptet og arbejdsprocesserne, men du kommer med ideerne, og tager styringen på at opbygge, inspirere og interagere med følgerne. Dit arbejdssted er på kontoret i Vejle.

Du får drømme til at gå i opfyldelse sammen med dine kolleger

Du oplever glæden ved at give alle mulighed for at få ’noget ekstra’ til foreningen, klubholdet eller i klassen. Du får selv en hverdag med mange aktiviteter, kontakter og fleksibilitet. Gode ansættelsesforhold er en del af pakken.

Du bliver modtaget af et topmotiveret team, som glæder sig til at byde dig velkommen. Du bliver oplært og får mulighed for at blive hørt med dine input og gode ideer. Og du er sammen med dine nordiske kolleger 2-3 gange om året, hvor I laver faglige og sociale aktiviteter sammen.

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV med en kort motivation for stillingen allerede i dag, eller kontakt Lene Mølholm, PeopleLink på 4236 3975 eller Adm. direktør Maria Lund Bertelsen, Bambusa på 6013 0643, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om Bambusa Danmark

Har du et barn, der går i skole eller til sport i fritiden, eller er du selv aktiv i klub- og foreningslivet? Så kender du måske allerede konceptet Bambusa, hvor det er muligt at tjene penge til ’klub- eller klassekassen’ ved at sælge økomærkede kvalitets bambussokker. Der er flere produkter på vej. Bambusa stiller konceptet til rådighed, så det er nemt at komme i gang med salget ude hos de aktive. Bambusa er også navnet på det danske salgsselskab i den norske koncern af samme navn. Der er p.t. salgsaktiviteter i Norge, Sverige og Danmark. Selskabet blev etableret i Danmark i 2019 og har trods en hård Corona start allerede succes. For hvem vil ikke gerne være med til at give børn og unge gode oplevelser og støtte fællesskaberne? Læs mere på www.bambusa.dk