Haarslev Industries producerer anlægs- og procesudstyr og har projekt- og produktionsselskaber i Danmark, Spanien, Brasilien, Tyskland og Kina, samt salgs- og servicesteder i Norge, Peru, USA, Malaysia, New Zealand, Indien, Frankrig, Mexico og Rusland. Koncernen er markedsledende inden for sin branche, og har ca. 1.100 medarbejdere på verdensplan. Det danske selskab og koncernens hovedkvarter er placeret i Hårslev på Fyn, hvor ca. 450 medarbejdere har deres daglige arbejdsplads. Selskabet har oplevet vedvarende vækst og har i dag en årlig omsætning på 1,6 milliarder kroner. Virksomhedens vækst indebærer transformation fra en solid dansk produktionsvirksomhed til en yderst professionel, projektorienteret global industrivirksomhed.


Group Financial Controller

til Group Consolidation and Controlling



Ansvar for koncernregnskabet og videreudvikling af konsolideringsprocessen

I efteråret 2018 blev den nuværende struktur i Group Finance etableret med fokus på at øge den faglige specialisering og på at optimere processerne. Tiden er nu kommet til koncernens konsolideringsproces fra indrapporteringer fra datterselskaberne til det endelige koncernregnskab. Som Group Financial Controller i Group Consolidation and Controlling, står du i spidsen for den videre faglige udvikling af processen, og dine primære arbejdsopgaver er, at:
  • Udarbejde koncernregnskabet inkl. skat samt måneds- og kvartalsbalancer
  • Standardisere arbejdsgange, optimere processer, udarbejde guidelines m.v.
  • Specialopgaver i forhold til koncernopgaver f.eks. Transfer Pricing og interne kontroller
Som en integreret del af opgaverne er at vurdere, om det nuværende konsolideringsværktøj fortsat skal anvendes, eller om der skal implementeres et nyt. I takt med at processerne bliver indarbejdede, varetager du rollen som controller overfor datterselskaberne, som du også har en god dialog med i forhold til den løbende indrapportering, uddannelse og sparring. Arbejdet forgår i samarbejde med kollegaer i Group Finance, ekstern revision og systemleverandører. Du får også et tæt samarbejde med din chef, der er koncernregnskabschefen.

Faglig stærk revisor, controller eller lignende med solid konsolideringserfaring

Du er uddannet HD (R), cand.merc.aud eller tilsvarende, og du har minimum 3-5 års erfaring med konsolidering og med udarbejdelse af månedsafslutninger og koncernregnskab for en international koncern. Har du også erfaring i at videreudvikle og optimere konsolideringsprocessen, er det en klar fordel. Derimod er det ikke afgørende, om du er revisor, financial controller eller tilsvarende.

Med dit gode overblik, strukturerede arbejdstilgang og stærke analytiske evner har du gode forudsætninger for at komme godt i gang i stillingen. Hertil kommer, at du veksler mellem at gå ned i detaljen, og samtidigt sikre de bedste løsninger gennem det gode samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Desuden tager du selvstændigt ansvar for dine opgaver, og er vedholdende i at få dem løst.

Du har godt kendskab til konsolideringsværktøjer, hvor du fra starten vil arbejde med Cognos TM1, og du har let ved at sætte dig ind i ERP-systemer. Ligesom Excel også er et naturligt arbejdsredskab for dig, og du behersker engelsk, der er koncernsproget.

Stor indflydelse og gode udviklingsmuligheder i internationalt miljø

Du får en spændende stilling med mulighed for at træffe selvstændige beslutninger med stor indflydelse på, hvordan Haarslev fremadrettet skal varetage konsolideringsprocessen. Samtidig er det et væsentligt udviklingsområde for Group Finance, og dine resultater vil sætte et tydeligt præg på koncernen. Hertil kommer dygtige kollegaer og et stærkt fagligt miljø samt gode arbejdsforhold.

Du bliver en del af en global koncern, som fortsat er i udvikling og vækst, og ligeledes prioriterer medarbejdernes udvikling, hvorfor du kan forsætte din spændende karrierevej i Haarslev.

Læs mere på www.haarslev.com eller kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på 4236 3975 for yderligere oplysninger. Send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.


 

Vores annoncer genindrykkes løbende på de forskellige jobportaler og medier, som vi benytter. Det betyder ikke, at processen er startet forfra, men er blot et udtryk for, at den ikke er afsluttet.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 42 36 39 75
E-mail: lhm@peoplelink.dk